EMNER

Cyklende småbørn blev væk

SKAGEN:To småpiger på kun tre og fire år blev væk fra forældrene, da hele den cyklende familie onsdag ved aftenstid var på vej hjem fra Skagen by til en adresse på Koralbanke. Børnene var cyklet i forvejen fra krydset ved Sct. Laurentii Vej, forklarede forældrene politiet. Børnene blev heldigvis hurtigt fundet igen ved SuperBrugsen midt i Skagen og i modsat retning af målet.. - Forældrene fik tåbeligheden med at lade så små børn færdes på cykel på egen hånd i det trafikerede Skagen påtalt på grænsen til en klagesag over poltiet, refererer politiinspektør Stig Lundbo, Frederikshavn Politi, fra den rapport, politipatruljen i Skagen har nedfældet om sagen. Den cyklende familie var fra Sjælland. En 13-årig pige fra Norge kunne heller ikke selv finde hjem. Omkring klokken 23 onsdag aften blev hun fundet på landevejen tre kilometer syd for Skagen. Hun viste ikke eksakt, hvor hun og det øvrige kollektiv ferierede. Politiet kunne aflevere hende på Hotel Skagen Strand i Hulsig. Måske kunne ovennævnte beretninger være med til at minde forældre om at passe godt på børnene specielt i denne tid, hvor der er mange mennesker og derfor også mange biler i specielt Skagen-området.