Cykler for pengenes skyld

Skagen 1. september 2005 06:00

SKAGEN: Det er både hyggeligt og sjovt, men i virkeligheden er det for pengenes skyld, Skagen Badmintons spillere lørdag 10. september kører på cykel. Denne dag afvikler klubben for fjerde gang et sponsor-cykelløb i kvarteret ved badmintonhallerne, og der er tradition for, at der bliver kørt virkelig hårdt på rundstrækningen. De mange spillere, som deltager, sørger selv for at skaffe sig en sponsor som betaler et beløb per runde, de gennemfører i løbet. Der har de tidligere år været mellem 20 og 30 deltagere, og de har kørt omkring 25.000 kroner hjem til klubben. Der er start på løbet ved badmintonhallen klokken 15, og badmintonklubben håber, der er mange skagboer som kommer for at heppe på cykelrytterne. - Det give ekstra kræfter, at man har en stor gruppe tilskuere i rygger, og samtidig er det med til at gøre arrangementet ekstra hyggeligt, siger Finn Kvesel fra klubben. Der er mulighed for at købe kaffe, kage og forfriskninger ved startstedet - som iøvrigt også er mål for løbet. Ved løbet er der også præmier til rytterne - det er blandt andet til den, som kører flest penge hjem, og til den rytter, som har den sjoveste udklædning.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...