Cykling Uden Alder fra Rådhuspladsen næste fredag

Nyindkøbte rickshaw-cykler præsenteres

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

FREDERIKSHAVN:Fredag 14. august kl. 13.00 fejres det på festlig vis på Rådhuspladsen i Frederikshavn, at Frederikshavn Kommune bliver en del af den hastigt voksende og glædesspredende bevægelse ”CYKLING UDEN ALDER”, et landsdækkende initiativ med mottoet ”Ret til vind i håret”.

Opstarten af samarbejdet mellem Ældre Sagen, Frederikshavn Kommune og Cykling Uden Alder markeres på Rådhuspladsen i Frederikshavn, hvor de nyindkøbte rickshaw-cykler vil være samlet. Alle interesserede er velkommen til at komme forbi og være med til opstarten.

Ældresagen har anskaffet cyklerne for midler doneret af Digets Fond, Frederikshavn Boligforening, Boligforeningen Vesterport, Spar Nord Fonden, Roblon Fonden, Trygfonden og Friluftsrådet/Velux Fonden.

Fonde og boligforeninger havde i første omgang doneret 127.000 kr. til Ældre Sagen hvilket resulterede i anskaffelser af tre rickshawcykler, som kører ud fra Bangsbo, Søparken og Strandgården i Strandby.

Cyklerne som er anskaffet gennem Herluf Cykler, blev leveret i begyndelse af juli måned, og siden da er der blevet uddannet 24 frivillige piloter, som indtil videre har meldt sig til at køre med ældre fra kommunes plejecentre. Der har allerede været gennemført nogle prøveture med de ældre. Det har været en stor oplevelse for såvel de ældre som piloterne.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.