Cyklist er dræbt: Kørte ind i lastvogn

Dødsulykke i Padborg, da to mænd var ude for at cykle på omfartsvejen.

En ældre cyklist har mandag formiddag mistet livet i en ulykke i Padborg, oplyser politiet.

Politiet fik meldingen om ulykken på omfartsvejen cirka kvart i 11.

- To mænd var ude for at cykle, og den ene var så uheldig at ramme en holdende lastbil, siger vagtchef Ivan Gohr Jensen.

- Han var stærkt tilskadekommen, og en tilkaldt læge erklærede ham død på stedet, siger vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

Den dræbte er en mand på 68 år.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.