Hobro

Cyklist fløj hen over biltag

Kvinde slap billigt fra mødet med uopmærksom bilist

Chokket var utvivlsomt stort og effekten voldsom, men skaden trods alt begrænset, da en 48-årig kvinde på cykel torsdag morgen bogstaveligt fløj hen over et biltag foran Hobro Friskole - et par minutter i otte om morgenen. Kvinden slap med hjernerystelse, et blåt øje og et ekset forhjul. Hun cyklede ned ad den stejle Jernbanegade og blev overset af en modkørende 36-årig bilist. Han svingede pludselig til venstre ind ad Nyvej og et sammenstød var uundgåeligt.