Cyklist fløjet til Rigshospitalet efter ulykke i Nordsjælland

En bil og en cyklist kørte fredag eftermiddag sammen i Frederikssund.

FREDERIKSSUND:En cyklist er fløjet med lægehelikopter til Rigshospitalet efter en ulykke i Frederikssund.

Ulykken skete fredag eftermiddag ved Haldor Topsøe Park nær Siliciumvej, oplyser vagtchef ved Nordsjællands Politi Søren Bjørnestad.

- Vi fik anmeldelsen klokken 15.12. Det viser sig, at en cyklist og en bilist har været involveret, og cyklisten er blevet bragt til Rigshospitalets Traumecenter, siger vagtchefen.

Cyklistens tilstand er ikke kendt, men når personer fragtes med helikopter til Rigshospitalet, er der ofte tale om alvorlige kvæstelser.

Både politi og redningsmandskab rykkede efter anmeldelsen ud til stedet. Omkring klokken 17.00 er man dog færdig derude, og der er ikke afspærringer på strækningen.

Bilisten kom ikke noget til.

Der er ikke oplysninger om cyklistens køn eller alder.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst