Cyklist kørt ned og dræbt under lastbil i Kolding

En 68-årig mand mistede livet, da han blev ramt af en lastbil, der kørte ud fra en virksomhed.

ambulance Foto: Free/Colourbox

ambulance Foto: Free/Colourbox

En trafikulykke på havneområdet i Kolding har fredag kostet en 68-årig cyklist livet, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Ulykken skete ved krydset mellem Jens Holms Vej og Nordre Havnevej.

- Her kommer manden cyklende ad cykelstien, da han bliver ramt af en lastbil, som er på vej ud ad indkørslen til en virksomhed, fortæller vagtchef Jørn Lindhardt.

Lastbilchaufføren har til politiet forklaret, at han og cyklisten tilsyneladende misforstod hinanden.

- Han fortæller, at de begge åbenbart troede, at den anden ville holde tilbage, forklarer vagtchefen.

Lastbilchaufføren kom ikke fysisk til skade i forbindelse med ulykken, men er stærkt chokeret.

De pårørende til den 68-årige cyklist er blevet underrettet om ulykken.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst