Trafikulykker

Cyklist påkørt

En 63-årig cyklist blev lørdag kort før kl. 11 påkørt, da han på Vestegade kørte mod øst. En 59-årig bilist overholdt ikke sin ubetingede vigepligt ved udkørsel fra Toftevej og ramte cyklisten, der blev slynget over i en holdende bil ved udkørslen fra Elmevej. - Cyklisten fik en flænge i hovedet og en del knubs. Han indlægges muligvis til observation for hjernerystelse, oplyser vagthavende hos Løgstør Politi.