Cyklist ramt af bil i Støvring

Trafikulykker 25. august 2007 06:00

{ STØVRING: En 23-årig mand på cykel blev i går eftermiddag ramt af en bil ført af en 42-årig bilist på Grangårdsvej i Støvring. Ifølge politiets rapport overså bilisten cyklisten under et højresving, og cyklisten blev ved sammenstødet slynget op over bilens kølerhjelm. Cyklisten blev efter sammenstødet kørt på skadestuen ved Aalborg Sygehus, men der forelå ved redaktionens slutning ingen nærmere oplysninger om hans tilstand.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...