Cyklister er rykket ind

EMNER 7. oktober 2002 08:00

SALTUM:Når efteråret sætter ind med blæst og regn har cyklisterne i saltum Trim hidtil skiftet ryttercyklen ud med en Mountain Bike. Nu har de også chancen for at skifte til en stationær jernhest. Saltum Trim har nemlig inviet deres spinninglokaler i kælderen under Nolshallen. Cyklerne er dog ikke forbeholdt cyklister, ifølge formand Johnny Winther er cyklerne også en oplagt mulighed for fodboldspillere, der vil holde formen ved lige uden for sæsonen. Der bliver tre ugentlige spinninaftener, og formanden forklarer, at der er plads til folk med vidt forskellige forudsætninger. - Der er en instruktør, og vi laver opvarmning og ruller af efter træning, men man bestemmer selv belastningen, siger han. Erik Vestergaard Larsen var prunget i sadlen under indvielsen, og mens dampen stof fra de trimmede mænd, og selv væggene svedede kondensvand, fortalte han beredvilligt om kondicyklernes fortræffeligheder, og om hvad motionister kan glæde sig til i kælderen. - Man skal glæde sig til motion og socialt samvær. Belastningen bestemmer man selv, men man skal kunne lide at røre sig, sagde han mens benene kørte endnu et par kilometer i tomgang.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...