EMNER

Cyklister forgyldes

Staten skyder millioner ind i nye cykelstiprojekter i Aalborg - se hvor cyklisterne får ny asfalt

AALBORG:Hvis cyklisterne i Aalborg cykler rundt med et smil om munden, så har det en forklaring.

Aalborg får nemlig som en del af den nye trafikaftale, millioner af kroner til cykelstiprojekter, som skal opgradere fremkommeligheden for cyklister i Aalborg.
På forhånd har kommunen søgt om støtte til to cykelpendlerruter nemlig på Hjørringvej, hvor der skal laves en cykelsti på strækningen fra borgmestersvinget til Forbindelsesvejen, desuden har man søgt om penge til en cykelsti på Lufthavnsvej. Det vil betyde, at der er cykelsti hele vejen igennem byen og ud til lufthavnen.
- Jeg tror, at det er de to, der indgår, siger stadsingeniør i Aalborg Kommune Kurt Markworth.
Kommunen har også planer om et cykelstiprojekt på en del af Tranholmvej ud til Østhavnen. er der tvivl om, hvor vidt det kan kategoriseres som en supercykelsti og opnår tilskud.
Samlet set koster de tre cykelstiprojekter 25,5 mio. kr., og her vil det statslige tilskud kunne udgøre 10 mio. kr.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.