EMNER

Cypern-forhandlinger i tynd tråd

Bürgenstock, onsdag /ritzau/dpa FN's forsøg på at få en aftale i stand om Cyperns genforening brød onsdag aften sammen, rapporterede det tyske nyhedsbureau dpa fra forhandlingerne i den schweiziske by Bürgenstock. Men ifølge FN-kilder gjordes der sent på aftenen et sidste forsøg på at nå enighed. Ifølge dpa har den græskcypriotiske forhandler Tassos Papadopoulos modsat sig FN-generalsekretær Kofi Annans seneste mæglingsforslag og nægtet at underskrive et dokument, der udløser en folkeafstemning på Cypern. Nyhedsbureauet AFP citerede derimod FN-kilder for, at forhandlingerne ikke nødvendigvis er slut, og ud på aftenen forlød det, at repræsentanter for Tyrkiet var parate til at gå med til FN's kompromisforslag. - Vi er klar til at underskrive planen, sagde en tyrkisk kilde til nyhedsbureauet Reuters. Parterne har sat midnat natten til torsdag som tidsfrist for en aftale om at afslutte 30 års deling af Cypern. Uden en aftale tegner alt til, at EU kun optager den græske del af Cypern 1. maj. Dette vil både Grækenland og Tyrkiet, som deltager i forhandlingerne, søge at undgå, mens de lokale cypriotiske ledere, både græske og tyrkiske, er mere uvillige til at indgå kompromis. FN og EU-landene har satset på en genforeningsplan, som fører til folkeafstemning på Cypern 20. april, hvilket er 10 dage før EU-udvidelsen. Allerede tidligt onsdag bebudede de græsk-cypriotiske ledere, at de ikke er tilfredse med FN's løsningsforslag. På dette tidspunkt ville de tyrkiske forhandlere ikke vil gå med til afgørende ændringer i FN's seneste forslag. Kofi Annan har foreslået en løs føderation mellem de to dele af Cypern. Alle fire parter er tøvende gået med til, at Annan får lov til at udfærdige det endelige forslag, som skal til afstemning 20. april. Annan vil imidlertid have alle fire parter, som indgår i forhandlingerne - Tyrkiet, Grækenland, samt de græskcypriotiske og tyrkiskcypriotiske ledere - til at støtte løsningsforslaget. Premierministrene fra Grækenland og Tyrkiet mødtes tirsdag inden for Cypern-forhandlingernes sidste døgn. De største hindringer er øjensynligt uenighed om, hvor mange græske og tyrkiske soldater, der skal blive på øen, bevægelsesfrihed mellem øens to dele, ejendomsret og indførelse af EU-lovgivning. EU's kommissær for udvidelse, Günter Verheugen, der er til stede ved forhandlingerne i Bürgenstock, er overbevist om, at han har Kommissionens opbakning til at give parterne løfte om, at der kan findes en løsning på de juridiske spørgsmål om blandt andet ejendomsret. Meningsmålinger viser, at mange cyprioter forudser økonomisk fremgang for øen, hvis den optages i EU som genforenet. Men samtidig er der på begge sider bekymring for en aftale, som giver modparten fri bevægelse og ret til at eje ejendomme overalt. Hvis delingen bliver opretholdt, vil det hæmme Tyrkiets egne muligheder for at indlede optagelsesforhandlinger med EU. Cypern blev delt i 1974, da Tyrkiet landsatte soldater i det etnisk tyrkiske Nordcypern efter et kup i syd, som var inspireret af den græske oberstjunta. NATO-landene Tyrkiet og Grækenland er sammen med Storbritannien såkaldte garantimagter for Cypern, som blev selvstændigt i 1960. De to nabolande har mindst to gange i de mellemliggende år været tæt på at komme i krig på grund af striden om Cypern./ritzau/dpa