Dét var da ligegodt kattens.... !
Galleri Nordenvind slår på tønde for Galleriernes dag
Hele Danmarks Onkel Danny - digteren Dan Turèll - ham med de glødende blik og de sortlakerede negle, erklærede sin store kærlighed til hverdagen!
"- Jeg holder af hverdagen
Mest af alt holder jeg af hverdagen
Den langsomme opvågnen til den kendte udsigt
der alligevel ikke er helt så kendt
Morgenkyssene
Postens smæld i entréen
Kaffelugten
Den rituelle vandring til købmanden om hjørnet efter mælk, cigaretter, avis..."
skrev han.
Det var måske et lille oprør? Fordi der efterhånden findes mærkedage for stort set alting.
- Der er "Dyrenes Dag", "Kagens Dag" og den 26. februar er det "Galleriernes Dag". Det er dén dag, hvor medlemmerne af Dansk Galleri Sammenslutning opfordrer sine medlemmer til at lave et arrangement i fælles ånd - en fernisering, en bogudgivelse eller et foredrag. Alt sammen for at vise, at gallerier som er medlem af sammenslutningen, er mere end udsalgssteder for billeder, fortæller gallerist Eric Kaare.
Snap chat og snap udstilling
Torsdag den 23. februar indbyder Galleri Nordenvind i Sæby til en lille "Fastelavnsudstilling" med katten som motiv.
- Det er nemlig vores måde at slå på tønde for begivenheden, siger Kaare.
Udstillingen vises i galleriets bogafdeling og denne dag er der champagne-tilbud på udvalgte bogudgivelser, så det gælder om at komme ind og gøre sig et godt kup på dagen.
Det er en såkaldt snap-udstilling, der kun vises fra torsdag til og med fastelavns søndag.
Med andre ord - altså blot fire dage, hvor Galleri Nordenvind bøjer sig i beundringens penselstøv for kunst og katteelskere.
Der er åbent disse fire forårsdage dage - til og med søndag 26. februar fra kl. 12-17.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.