Da Aalborg fik vand i hanerne

Vandforsyningen fejrer 150 års jubilæum på onsdag

Forurening 13. september 2004 06:00

AALBORG: "Åerne her er rene, med sundt vand og rask gennemstrømning ud til fjorden samt forfriskes stadigt af det stærke væld fra Blegkilde". Sådan skrev Aalborg Stiftstidende i 1853, midt under den kolera-epidemi, der krævede godt 400 ofre i byen. Et læserbrev i Berlingske Tidende havde nemlig beskyldt Aalborg for at være gennemskåret af stinkende kanaler i alle retninger. Det skulle ikke stå uimodsagt. Ikke desto mindre var det nok det sidste udsagn, der lå nærmest virkeligheden. Først engang efter 1843 blev det forbudt at anlægge lokummer og svinestier med direkte afløb til åerne. Samtidig var det fra åerne, byens knap 8000 indbyggere hentede hovedparten af det vand, de skulle bruge, hvis ikke de ulejligede sig ud til en af kilderne efter vand. Ideen om at bygge et kommunalt vandværk var dog opstået allerede før kolera-epidemien brød løs. Men det tog nogle år for planlæggerne at blive enige om, hvordan projektet skulle se ud. Eftersom vandet fra Blegkilde var bedst, blev det nye vandværk bygget her. I 1854 var både anlæg og de første ledninger på plads, og 15. september blev der åbnet for hanerne. Vandforsyningen kan derfor fejre 150 års jubilæum på onsdag. I den anledning har historikeren Jens Topholm skrevet en bog om de første 150 år med rent, kommunalt drikkevand. Bogen har fået titlen "Alle tiders vand", og den beskriver udviklingen i vandforsyningen i Aalborg frem til i dag. I bogen kan man blandt andet læse, at vandforbruget allerede efter få år var steget så meget, det blev nødvendigt at udvide vandværket. Det blev starten på en lang række af udvidelser, der er fortsat helt op til i dag. I perioden fra 1880 til 1901 blev det årlige vandforbrug mere end tredoblet. Det var på det tidspunkt, Aalborg for alvor forvandlede sig til en industriby. Store fabrikker skød op, og folk fra landet søgte ind til byen for at få arbejde. Byens befolkningstal blev mere end fordoblet fra 14.152 i 1880 til 31.457 i 1901. Mens det blev almindeligt med vandhaner, så var der i lang tid forbud mod at etablere wc'er, som man anså for alt for vandkrævende. I 1899 fik Hotel Phønix efter et års tovtrækning med myndighederne endelig lov til at etablere wc'er på hotellet, og den nye banegård, der blev bygget i 1901, fik også toiletter med skyl. Først i 1917 overhalede antallet af toiletter antallet af tønder i Aalborg. I 1922 havde kommunen en målsætning om at afskaffe natrenovationen inden for fire år. Det skete dog først i 1941, hvor der kun var 61 tønder tilbage i byen mod 17.446 toiletter. I 1926 anlagde vandforsyningen en pumpestation ved Vissegård, og i dag er der adskillige boringer, hvoraf nogle er blevet lukket igen på grund af forurening. Også private vandværker borede brønde og lagde rør ud. Samarbejdet mellem den kommunale vandforsyning og de private vandværker har ikke været lige godt gennem alle årene, og der er stadig gnidninger engang imellem. Siden 1984 har begge parter deltaget i det såkaldte Vandplansamarbejde, der går ud på at sikre tilstrækkeligt med rent vand og beskytte grundvandet. Projektet i Drastrup, hvor der blandt andet er opkøbt landbrugsjord og plantet skov, er et af Vandforsyningens flagskibe når det gælder grundvandsbeskyttelse. Planen er at forsætte i andre områder, hvor der er særlig meget godt drikkevand i undergrunden. Arealerne mellem Gistrup og Visse står for tur i næste omgang. Det er også i det område, Vandforsyningen sidste år åbnede en stribe nye boringer. Kongshøj Kildeplads erstattede straks de gamle boringer på Sønderbro, hvor vandkvaliteten ikke længere var så god, som dengang vandværket åbnede i 1854. Vandværket på Sønderbro blev lukket 15. september 2003 på datoen for starten 149 år tidligere. Vandforsyningen har dog stadig sit hovedsæde på Sønderbro 53, og her er der åbent hus på jubilæumsdagen 15. september 2004 fra klokken 11 til 14. De, der møder op, vil blandt meget andet få lejlighed til at se et beredskabshold slukke en brand, se eksperter forsøge at starte Vandmuseets B&W dieselmotor fra 1907 og høre Smedesangkoret Vølund give prøver på dets store repertoire.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...