Da bomber lagde Hamborg øde

Hver sommer kører mange nordjyder på ferie sydpå gennem Hamborg uden tanke for, at byen var den mest ødelagte i Europa under 2. Verdenskrig. "Juli-katastrofen" i 1943 var krigens hårdeste slag mod den tyske civilbefolkning

Udsigt over det sønderbombede Hamburg 1947...

Udsigt over det sønderbombede Hamburg 1947...

HAMBORG:Sommeren 1943 var usædvanlig varm og tør i Hamborg. Byens indbyggerne var dog mere optaget af pausen i de allieredes bombninger end af vejret. Fra det første bombeangreb den 18. maj 1940 frem til det seneste den 6. juli 1943 havde ca. 4000 allierede fly gennemført 137 angreb med 1431 dræbte og 4675 sårede. 1310 beboelsesejendomme var blevet totalskadet, 3248 svært beskadiget. Det seneste angreb af betydning havde fundet sted sted den 3. marts. Det fik de optimistiske blandt indbyggerne til at håbe, at det værste var ovre. De pessimistiske frygtede, at det var stilhed før stormen. Pessimisterne fik ret. I England var Royal Air Force ved at planlægge "Operation Gomorrah", der havde til formål at ødelægge vigtige krigsindustrier i Hamborg og ramme byens befolkning med det formål at knække den tyske kampvilje. Alle angreb blev gennemført omkring en time efter midnat. Første angreb Lørdag den 24. juli sent om aftenen lettede 791 fly fra England. Enkelte af dem var udstyret med en ny H2S-radar, der skulle gøre det lettere at finde mål om natten. De britiske fly skulle kæmpe mod de tyske natjagere og forcere antiluftskyts-batterierne rundt om Hamborg, før de kunne udløse deres dødbringende last. På denne tur skulle ny teknik imidlertid øge oddsene for at klare disse udfordringer. Under forberedelserne af "Operation Gomorrah" havde Bomber Command, der koordinerede Royal Air Force’s strategiske bombetogter, besluttet at afprøve en nyudviklet sløringsteknik, der skulle forhindre tyskerne i at opspore de britiske fly. Teknikken bestod i at kaste staniolstrimler ud fra stor højde og på den måde lamme det tyske radarsystem. Afprøvningen blev en succes, der bevirkede, at natjagerne ikke kunne finde modstanderen, og at det tyske antiluftskyts skød i blinde. Alligevel blev angrebet ikke den succes, Bomber Command havde håbet. De fly, der skulle markere det mål, bombningen skulle ske ud fra, fejlede. Markeringsbomberne faldt spredt og langt fra målet til stor forvirring for piloterne i hovedangrebet, der havde svært ved at følge planen. Angrebet blev derfor mindre koncentreret end tiltænkt. Ikke desto mindre blev angrebet, der varede en time, krigens hidtil værste. 1522 ton sprængbomber og 1024 ton brandbomber blev kastet over byen. Brandvæsenet kunne intet stille op. I løbet af natten kom slukningsassistance fra Lübeck, Kiel og Bremen og næste dag fra Berlin, men lige meget hjalp det. Næsten fire kvadratkilometer med 86,8 km facader blev bombernes og brandenes bytte. Søndag den 25. juli og mandag den 26. juli blev det britiske natangreb fulgt op af to noget mindre amerikanske dagangreb. Den første ildstorm Natten mellem den 27. og 28. juli kom briterne tilbage. Markeringsbombningen blev gennemført med betydeligt større nøjagtighed end under det første angreb, så da de 787 bombefly drønede ind over Hamborg, vidste piloterne præcist, hvor de skulle kaste deres last. Af 1464 ton sprængbomber og 975 ton brandbomber faldt knapt halvdelen inden for målområdet, hvilket var en usædvanlig stor andel. Selv om mængden af bomber var næsten den samme som ved det første angreb, blev effekten en ganske anden. Den koncentrerede bombning kombineret med tørke, en nattemperatur på 30 grader, ekstraordinære atmosfæriske forhold og en tæt bebyggelse med stor træmængde fik de mange brande til at udvikle sig til noget hidtil uset: en ildstorm. Mens fladebrande vokser• udad og kan vandre igennem en by, raser en ildstorm indad mod det bombede områdes centrum uden at øge katastrofeområdet væsentligt. De mange brande udvikler en kraftig varme, der som i en skorsten stiger flere kilometer til vejrs og suger ophvirvlet materiale med sig. Derved opstår der et undertryk ved jordoverfladen. Undertrykket udlignes af hvirvelvinde, der blæser ind mod brandens centrum fra alle retninger. Udviklingen i Hamborg under det andet britiske angreb viste de ekstreme forhold, der kendetegner en ildstorm: vindhastigheder op til 275 km/t (orkanstyrke er 120 km/t), temperaturer op til 800 grader og iltmangel, idet ilten ved jordoverfladen bliver brugt til den voldsomme forbrænding og erstattes af kulilte. Alt dette vidste Hamborgs indbyggere ikke. Ildstormen var koncentreret omkring bydelene Hamm, Hammerbrook, Borgfelde and Rothenburgsort. Mennesker, der befandt sig her, kunne enten forsøge at komme ud af området eller søge tilflugt i beskyttelsesrum og kældre. Flugt ud af området var forbundet med store vanskeligheder og umulig for de fleste. Man skulle ikke kun kæmpe sig frem mod den rasende vind, men også holde orienteringen i et gadebillede, hvor støv og gløder fra sammenstyrtede og brændende bygninger hvirvledes rundt sammen med indbo, brædder og alskens større genstande. Så kraftig var vinden, at store træer blev revet op med rod. Risikoen var overhængende for, at man blev såret eller dræbt under bestræbelserne på at komme væk, og mens man kæmpede sig frem, svandt ilten, og temperaturen steg. Alligevel var det bedre at gøre forsøget end at blive. Ildstormen rasede til hen under morgenen. Da redningsmandskabet de følgende dage og uger gennemgik katastrofeområdet, fandt man i beskyttelsesrum og kældre tusindvis af ofre, der enten var brændt ihjel eller sovet stille ind som følge af kulilteforgiftning. Natten mellem den 27. og 28. juli blev godt 13 kvadratkilometer med 215,4 kilometer facader totalskadet. Tredje og fjerde angreb Af de sidste to planlagte angreb anrettede kun det tredje omfattende skade. Fredag den 30. juli ødelagde 777 fly knapt seks kvadratkilometer med en facadelængde på 167,4 km. Det sidste angreb den 3. august anrettede kun mindre skader. En omfattende evakuering af indbyggerne var desuden med til at reducere de menneskelige tab. Den britiske krigshistorie betragter "Operation Gomorrah" som "den højeste grad af ødelæggelse" opnået under bombekrigen mod Tyskland. En uges bombeangreb havde lagt 23 kvadratkilometer af Hamborg øde og beskadiget store dele af af byen. Det nøjagtige tabstal kendes ikke, men skønnes at ligge på ca. 35.000 dræbte. Derudover regner man erfaringsmæssigt med tre til fire gange så mange sårede.