Da det gik galt for John

"Neds"

Egentlig er John en følsom og intelligent dreng. Men voksen uforstand og et sadistisk skolesystem får lavet om på det.
Film 1. december 2011 10:14

"Neds" er en forkortelse for "non educated delinquents", altså ikke uddannede lovovertrædere, og det er en britisk, bitterbesk socialrealistisk film i traditionen efter Ken Loach. Men her så mørk dyster, at det ind i mellem næsten er ubærligt og stærkt ubehageligt at opleve, hvordan man kan gøre en intelligent teenagedreng så meget fortræd, at han forvandler sig til et hævngerrigt voldsmonster. Glasgow, Skotland, 1972. John McGill er lige på vej ind i puberteten, klarer sig godt i skolen, skønt hans familiebaggrund med en stærkt alkoholiseret far og en svag mor ikke er for spændende. Storebror Benny (Joe Szula) er allerede droppet ud af uddannelsessystemet og har erstattet sine håbløse fremtidsudsigter med gadens barske bandefællesskab. Med John vil det anderledes. Han er en stræber og kæmper for at komme frem i verden i et uddannelsessystem, hvor karakterer betyder alt. Sådan da. For hvis du har en skidt og berygtet storebror, kan du sagtens havne i en sinkeklasse, hvor du måske slet ikke hører hjem. Filmens skildring af, hvordan John hele tiden prøver og prøver at kæmpe for sin mikroskopiske chance, er ganske barsk kost. Det er ikke blot klasseforskelle, men også voksen og nedladende uforstand han må kæmpe imod. Både i skolen, men såmænd også derhjemme, Conor McCarron spiller rollen som den tungt byggede, stærke teenagedreng med indestængt vrede, og det er, så du selv kan mærke, hvad al den uforstand og mangel på empati og indlevelse gør ved ham. Det hele er optaget i faldefærdige lejligheder, betonslum med overfyldte, smalle værelser, og drengene er klædt i tidstypiske korte læderjakker, Doc Martens-støvler, trompetbukser og pagehår. Filmen holder sig ikke tilbage men får minutiøst skildret, hvorledes John bliver hånet, ydmyget og undertrykt, så det er, så du som biografgænger dernede i mørket selv er ved at eksplodere. Og faktisk føler det som en befrielse, da John gør det. Finder forløsningen i bandefællesskabet, i den brutale jargon med røvhul, kælling og bror lort og får kontakt med noget spændende. Og bevæbner sig med den dolk, som udløser en række voldelige og kriminelle handlinger Rundt om er birollerne glimrende besat, Peter Mullan, der både er instruktør og manuskriptforfatter, spiller det umanerligt dumme svin til alkoholiseret far, men det er bandernes desperate fællesskab og omgangstone, der er i fokus for familiens skildring af Johns skæbne. Plus de sataniske og voldelige lærere. Netop som du tror, at han ikke kan komme længere ud, går det endnu mere galt. Også fordi han støder ind i bandebroderskabets begrænsninger. Og til sidst befinder han sig helt isoleret og fortabt. Det er stærk socialrealistisk film af den allersorteste slags, med en indbygget voldelig spændingskurve, og den efterlader dig og John med kun det allerallersvageste håb om, at noget kan blive bedre i hans verden. Ikke nogen glad film, men på sin egen brutale måde en film, der ville kunne gøre en forskel ved sin afdækning af, hvad et forældet straffende skolesystem dog kan lave af ulykker. Det er vold og undertrykkelse og desperation på den trøstesløse, grimme måde. Bent Stenbakken bent.stenbakken@nordjyske.dk "Neds - non educated delinquents" England/Frankrig/Italien, 2010 Instr.:Peter Mullan. To timer, fire min. Till. o. 15 år. Danmarkspremiere, Biffen, Nordkraft.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...