Børnepasning

Da grøn stue blev privatiseret

Der er noget i gære i de danske daginstitutioner. Den ene private børnehave efter den anden titter frem

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

- Forældrene er blevet medbestemmende i mange af de sager, hvor det før var kommunalt bestemt, hvad vi gjorde. På den måde har vi fået mere pædagogisk indflydelse, siger Morten Sørensen, der leder en privat børnehave. Foto: Lasse Nørbæk/Colourbox

KØBENHAVN:Der var engang en regering, der fik den idé at privatisere børnehaver. Det gjorde den ved at lade det være op til enhver, om de ville oprette en børnehave eller ej. Hvis de ville, kunne de søge om støtte og ville med sikkerhed få den af kommunen. Kun fem år senere, i starten af 2010, kan foreningerne Frie Børnehaver og Fritidshjem og Daginstitutionernes Landsorganisation melde om, at der kommer flere og flere private daginstitutioner. Omkring 190 børnehaver i alt. Det sker, fordi forældre rundt omkring i det ganske land er trætte af de kommunale tilbud, siger organisationerne. - Kommunerne opfører sig som lemminger. De gør ligesom alle de andre. Det vil sige, at deres børnepasning kommer til at handle om økonomistyring og områdeledelse. Derfor søger forældre derhen, hvor det handler om deres børn. Det gør det i de private børnehaver, siger Svend Erik Christiansen, som er direktør i Frie Børnehaver og Fritidshjem. Selvtilliden vokser Mange af de private børnehaver, der findes i Danmark, var tidligere det, der kaldes "selvejende". Det vil sige, at de blev drevet af folkene, der arbejdede i dem, men at der var mange administrative regler fra kommunens side. Flere af dem har valgt at blive private og bestemme stort set det hele selv. Ved at gøre sin børnehave privat undgår man nemlig, at kommunen dikterer f.eks. hvilket uddannelsesforløb, pædagogerne skal på, eller kræver en speciel indkøbsordning. En af de børnehaver, der er med på den private bølge, er Kværndrup Børnehave, hvor leder Morten Sørensen er glad for den nye ordning: - Det har faktisk givet os alle sammen her i børnehaven en bedre selvfølelse, og personalet udviser større selvstændighed, når de arbejder. Det skyldes især, at vi samarbejder bedre end tidligere med forældrene og deler erfaringer. Forældrene er blevet medbestemmende i mange sager, der før var kommunalt bestemt. På den måde har vi fået mere pædagogisk indflydelse, siger Morten Sørensen. Børnehavelederen har en klar fornemmelse af, at de tilbud, hans private børnehave kan give, er langt mere motiverende, end da den var selvejende. Kværndrup Børnehave har eksempelvis forlænget åbningstid, mens man i andre private børnehaver kan finde initiativer som indkøb og madlavning sammen med børnene, frugtordning eller ture i landet. Vi vil have medindflydelse Det er netop tilbuddene, der er helt afgørende for, hvorfor vi ser flere private børnehaver. Det mener i hvert fald Anne Bjerre Bräuner, der er formand for Småbørnsfamilie-foreningen, Samfo: - Nutidens forældre vil have medindflydelse. Det offentlige system taber dem ofte på gulvet, så de føler sig umyndiggjorte. Som forælder kan man sommetider få en fornemmelse af, at pædagogerne mener, de er bedre til at håndtere børnene, end forældrene er. Det er ikke en god fornemmelse, siger Anne Bjerre Bräuner, der dog også ser visse faresignaler ved de nye institutioner: - Det offentlige må tage imod den indirekte kritik, forældre, der vælger private børnehaver, kommer med. Hvis man støder forældrene fra sig, må man ændre sig. For hvis du spørger mig, skal man ikke være blind for, at dem, der har pengepungen i orden, vælger private institutioner. Det gør de kun fordi, forældrene føler sig underordnede i de offentlige institutioner, siger hun. En sag med mange aspekter - Det er fint med konkurrence. Det kan kun være med til at skærpe servicen i det kommunale, siger formand for børne- og kulturudvalget i Kommunernes Landsforening, Jørn Sørensen. Han mener, at hvis det private kan udøve en markant bedre service, og det ikke koster meget mere end i det kommunale, så har det kommunale noget at leve op til. Noget at stile efter. I Kværndrup Børnehave koster det 150 kroner mere om måneden at have sit barn. Og de fleste private børnehaver koster ikke mere end de kommunale, og er de dyrere, er det med omkring 150 til 200 kroner. Derimod kan Jørn Sørensen ikke forstå, at forældrene føler, de ikke har medindflydelse i deres lokale kommunale børnehave: - De kommunale institutioner vil hellere end gerne have aktive forældre, og jeg har ikke hørt om, at pædagogerne føler sig klogere på forældrenes børn, end forældrene selv er. Ordet "ressourcestærk" Tilbage i 2005 blev regeringen stærkt kritiseret for at ville sælge børnene til private firmaer, som kunne oprette en børnehave og tjent tykt på det. Det er imidlertid ikke sket. Hovedsageligt er det de selvejende institutioner, der er konverteret til det private. Men det er også privat- og friskoler samt folk, som gerne vil realisere drømmen om deres egen børnehave, der har slået dørene op til grøn stue. De fleste er altså non profit-børnehaver, hvor kritikerne dengang havde frygtet det stik modsatte. Alligevel findes de stadig. Kritikerne. Hvis forsker ved Roskilde Universitetscenter Bent Greve skal tage sine fremtidsbriller på, så ser han ikke så lidt af et problem, hvis den magnetiske tiltrækningskraft, de private børnehaver har, fortsætter med uformindsket styrke. - Hvis tendensen med privatisering af børnehaverne varer ved, risikerer vi, at nogle samfundsgrupper ikke længere kan se fidusen i at betale skat, fordi de simpelthen ikke bruger kommunale tilbud, siger Bent Greve. Samfundsforskeren er desuden bange for, at de private børnehaver bliver superbørnehaver for de riges børn. Altså: Ressourcestærke forældre med ressourcestærke børn, der går i ressourcestærk privat børnehave. Ordet "ressourcestærk" II I Forældrenes Landsforening giver formand Lars Klingenberg forskeren ret. - Hvis det kan øge diversiteten i samfundet at få flere private børnehaver, er det fint, men det tvivler jeg nu på, at det kan. Det, der sandsynligvis kan ske, er, at der kommer nogle private superinstitutioner og så "bare" alle de kommunale. - Jeg synes, man med rette kan frygte, at der kommer en skævvridning. Altså at der kommer flere private, der hvor det burde være kommunale institutioner. Og så ser vi pludselig A- og B-hold med de ressourcestærke forældre og de mindre ressourcestærke forældre, allerede inden børnene er begyndt i skole, siger Lars Klingenberg. Formanden erkender dog samtidig, at det, han oftest hører fra forældre rundt omkring i landet, er, at de kommunale institutioners tilbud ikke er gode nok, og derfor vælger forældrene en institution, der gør dem selv til initiativtager i deres eget barns liv. Vores børn skal have det godt Argumentet om, at de private børnehaver ender med at være for de ressourcestærke forældre, køber Morten Kyst, der er sekretariatschef i Daginstitutionernes Landsorganisation, ikke. - Det er ikke de riges børn, der går i de private institutioner. Det er børn på tværs af alle samfundsgrupper. Når selvejende institutioner overgår til at blive private, tager de jo ikke bare "de rige børn" med sig. Uanset om det så bliver 150 kroner dyrere om måneden, for det betaler forældrene altså gerne. Så slipper de nemlig for eksempel for at give børnene penge med, når de skal i svømmehallen, eller der er en frugtordning. Forældre er villige til at betale mere for, at deres børn har det godt, siger Morten Kyst.

Forsiden