Da holocaust kom til Danmark

Film og foredrag om de skæbnesvangre dage i ’43

’Fuglene over sundet’ kan ses i Fjerritslev Kino fra torsdag 27. oktober og frem til 2. november. 30. oktober vil der i forbindelse med visningen være oplæg af forfatter Georg Metz.

’Fuglene over sundet’ kan ses i Fjerritslev Kino fra torsdag 27. oktober og frem til 2. november. 30. oktober vil der i forbindelse med visningen være oplæg af forfatter Georg Metz.

Året er 1943. En berømt jødisk jazzmusiker bor i København sammen med sin familie, da der går rygter om, at tyskerne vil deportere alle danske jøder. Da det bliver en realitet, må familien flygte fra deres hjem. De får at vide, at de kan blive sejlet til Sverige fra Gilleleje af lokale fiskere, men lokale kollaboratører og Gestapo kommer hurtigt på sporet af dem. Nu handler det om overlevelse for den lille familie, som håber, at de mennesker, der kan hjælpe, er til at stole på.

- Det er en historie, der handler om medmenneskelighed i tykt og tyndt. Det synes jeg er mere aktuelt end nogensinde før, med den flygtningestrøm, vi har i Europa og en præsidentkandidat som Donald Trump i USA, siger instruktør Nicolo Donato.

Filmen "Fuglene over sundet" har en god og stærk historie spillet af nogle af de dygtigste skuespillere, og kan ses i Fjerritslev Kino fra 27. oktober til 2. november i Fjerritslev Kino. På rollelisten er blandt andre Danica Curcic, David Dencik, Laura Bro, Jacob Cedergren, Nicolas Bro, Signe Egholm Olsen, Mikkel Boe Følsgaard og Lars Brygmann.

I forbindelse med visningen 30. oktober kommer forfatter og journalist Georg Metz og holder oplæg før samt svarer på spørgsmål efter filmen.

- Som alle andre danske jøder var også familien Metz tvunget til at forlade Danmark i oktober 43. De fleste i familien drog direkte over Øresund fra de små havne op langs kysten, dengang noget mere isolerede end nu. Enkelte søgte til Gilleleje og var heldige i modsætning til andre, og et par kom af særlige grunde over fra Tuborg havn. Få andre tog ikke advarslen alvorligt og blev fanget og endte i Theresienstadt, hvor to døde, siger Georg Metz.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.