Teater

Da jernbanebørsterne kom ...

I aften spiller ”På sporet af Sjørring” for første gang i parken på Rosvang - i alt fire forestillinger er der

David og Thor spiller nærmest sig selv i stykket. Det er de to heste. På kuskesædet kusken (Søren Kristensen) og i bagenden Alfred (Jens Peter Jensen) og Harald (Bent Jørgensen). De kommenterer ofte udviklingen. Foto: Peter Mørk
David og Thor spiller nærmest sig selv i stykket. Det er de to heste. På kuskesædet kusken (Søren Kristensen) og i bagenden Alfred (Jens Peter Jensen) og Harald (Bent Jørgensen). De kommenterer ofte udviklingen. Foto: Peter Mørk Foto: Peter Mørk

ROSVANG: Så er det i aften, onsdag, der er premiere på det fjerde rosvangspil, arrangeret af Kulturforeningen Rosvang.

Det har titlen ”På sporet af Sjørring” og handler om Thybanens ankomst til Sjørring 1882.

Udover forestillinger onsdag, torsdag og fredag aftener er der også en forestilling lørdag eftermiddag. Skuespillet er skrevet af Knud Hove, Thorsted, og sat i scene af Jacob B. Jessen, Lønnerup, med musik af bl.a. Jørgen Østergaard, Hundborg.

- Vi har forsøgt at holde os til de historiske fakta, men naturligvis løber fantasien jævnligt af med os, siger Knud Hove, der også er formand for foreningen. Han tilføjer:

- Vi oplever selv stykket som en komedie.

60 på scenen

Så ved vi det, når vi sætter os til rette på bænkeraderne for at opleve de omkring 60 medvirkende på scenen foruden orkestrets syv medlemmer. I musikteltet findes også dem, der sørger for lyden, og dertil skal man huske på folkene bag ved - dem, der har bygget scenografien, sørget for rekvisitterne og syet kostumerne. Derved nærmer man sig omkring 100 involverede i dette lokale amatørmusikteaterbidrag til kommunens kulturelle aktivitetsniveau.

20. april 1882 kørte det første tog på Thybanen, efter at Folketinget 1879 havde besluttet anlæggelsen. Den officielle indvielse skete 23. maj med kongefamilien i spidsen for et tog med hele 2000 passagerer, og dette tog stoppede ved samtlige stationer fra Thisted til Oddesund. Fem en halv time tog det, før kongetoget igen var tilbage i Thisted, og byen kunne feste med kongefamilien og de 500 gæster udefra, der i øvrigt var kommet til indvielsen.

Skuespillet stiller ifølge Jacob Jessen en del af spørgsmål til historien om Thybanen: Tænkte man virkelig på at lægge den omkring Vorupør? Tænkte man allerede dengang på havn ved Hansted? Troede folk i Vestervig virkelig, at man slet ikke kunne finde på at lægge banen uden om byen? Med dette sidste spørgsmål sender skuespillet på Rosvang en hilsen til et andet egnsspil, nemlig årets fyrspil i Klosterparken i Vestervig med premiere onsdag 3. juli. For den kom jo ikke til Vestervig, Thybanen, men fik i stedet station i Hurup, og det betød en hel del for udviklingen i Sydthy.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden