EMNER

Da kong Carl gjorde i nælderne

Svenskernes konge roste en brutal diktator, og republikanerne i hele Norden fik ny luft. Men de kan godt glemme alt om revolutionen, mener historiker

- Jeg oplever det på en måde som et mere åbent land end noget andet, man kan forestille sig, sagde Sveriges kong Carl XVI Gustaf. Hvilket jo er pænt og høfligt at sige om et land, hvortil man er blevet pænt inviteret. Problemet var bare, at kongen sagde det om sultanatet Brunei – et land som Amnesty International gentagne gange har kritiseret for blandt andet at holde politiske fanger, for at undertrykke basale menneskerettigheder, og hvor kongens kollega udi det royale – sultan Haji Hassanal Bolkiah – er en enerådig diktator. Og så hjalp det ikke ligefrem, at kongen med i bagagen havde Sveriges svar på Elefantordenen – Serafimerordenen med til sultanen. Stor ståhej i Sverige: Kongen skal sættes på plads, kongens magt skal beskæres, kongen må gå af! Nu er dog det ikke første gang, at den svenske konge jokker i den royale spinat. Carl XVI Gustaf har bedrevet alt fra at køre for stærkt i sin Ferrari (endda i Danmark), rose kommunisterne fordi de var imod, at kvinder kunne arve tronen (og Sveriges tronfølger er endda kongens ældste datter), og han har personligt forårsaget diplomatisk krise mellem Norge og Sverige (ved at kritisere nordmændenes hang til sæljagt). Men faktisk er svenskerkongen ikke den eneste, der har uddelt fornem sildesalat til slemme diktatorer. Blandt andet har Carl Gustafs danske kusine – vores egen Dronning Margrethe – i 1980 med den danske stats velsignelse gjort den særdeles brutale rumænske præsident Nicolae Ceausescu til ridder af Elefanten. Også Cubas mangeårige kommunistiske enehersker Fidel Castro har spist til højbords hos den danske dronning. Men det gør ikke noget, mener Venstre politiske ordfører, Jens Rohde, som selv er monarkist. - Husk på, at den danske dronning jo ikke har nogen reel politisk magt overhovedet. Så den danske dronning deler ikke medaljer ud i strid med den danske regerings og folketingsflertallets officielle politik, siger Jens Rohde. Republikanere I det svenske Folkpartiet – som mest af alt minder om Venstre i Danmark – er flere af rigsdagsmedlemmerne erklærede republikanere og kongens klodsethed vakte stor jubel hos blandt andet rigsdagsmedlem Birgitta Ohlsson, som også er formand for Republikansk Forening i Sverige. - For os republikanere har kongens udtalelser virkelig betydet et skridt fremad. Jeg håber, at dette vil skabe en proces også i de andre nordiske lande. Vi er begyndt at se, hvor utidssvarende det er er, at der i Skandinavien, som vi mener er demokratiets højborg, findes et system, hvor man arver sit embede, sagde Birgitta Ohlsson til Politiken. Og er det ikke også lidt besynderligt, at have verdens mest besungne demokrati, som forsøges eksporteret til andre lande, hvor titlen som statsoverhoved går i arv? Næ, mener Jens Rohde. - Det er jo et konstitutionelt monarki uden magt til statsoverhovedet. Og det er jo kulturelt betinget, at vi har det kongehus. Jeg mener faktisk, at monarkiet har en berettigelse blandt andet på grund af, at kongehuset kan noget på tværs af politik, økonomi og social baggrund: Det kan samle befolkningen på tværs af alle skel, siger Jens Rohde. - Og det er jo – uden sammenligning i øvrigt – nærmest kun store sportsbegivenheder, der udover kongehuset kan det. Vi har brug for det eventyr, som et kongehus kan levere, siger Jens Rohde. En krølle Han vil "slet ikke spekulere i", hvilke scenarier, der eventuelt kunne tvinge Dronning Margrethe til at abdicere. - Men Kongehuset skal da kunne diskuteres som alle andre ting. Der findes da også republikanere i Venstre, men det er ikke noget, man fører sin politik på. For det er ikke Venstres officielle holdning, understreger Jens Rohde. De svenske republikanere håber altså, at der vil ske forandringer i hele Norden. At Danmark, Norge og Sverige vil følge efter brødrelandene Island og Finland og få politisk valgte præsidenter. Men har de overhovedet noget at have deres forhåbninger i? - Det er bare en lille krølle. Den svenske konge er jo i forvejen ikke ligefrem kendt for at have særlig meget mellem ørerne, så det er bare endnu en episode, siger Benito Scocozza, der selv er republikaner. Han kan "nærmest ikke" forestille sig, hvad der skulle til før, det danske kongehus måtte afgå. - Der skulle ske store politiske omvæltninger og skabes store politiske modsætninger, før det kunne lade sig gøre. Der skal massive politiske dumheder til fra kongehusets side, og det sker ikke, siger historikeren. - Sidste gang en dansk monark blandede sig i politik var i 1920, da Christian X afskedigede regeringen, hvilket førte til Påskekrisen. Siden da har kongehuset klogeligt holdt sig helt uden for politik, siger Benito Scocozza. Han er sikker på, at det danske kongehus vil regere Danmark i mange år fremover - ligesom den svenske kongefamilie forbliver i Sverige. - Det her spiller ingen rolle. Kig i det mest skandaliserede monarki af dem alle, nemlig det britiske, de sidder der jo trods alt endnu, siger Benito Scocozza. Og i en meningsmåling på den svenske avis Aftonbladets hjemmeside stemte mere end 60 procent da også for kongedømmets bevarelse. Royal skideballe Og de, der mener, at den svenske konge kun har overlevet som monark, fordi han er gift med en smuk og social kompetent middelklassekvinde, som tidligere har arbejdet i turist- og pr-branchen, må nu sætte sig pænt tilbage i sofaen og vente på bedre tider. Og Carl Gustaf selv? Det svenske hof udsendte efter hjemkomsten en pressemeddelelse, hvor kongen sagde, at han i Brunei ikke havde oplevet nogle besværligheder og kun var blevet mødt med venlighed og varme. - Selvfølgelig har jeg ikke udtalt mig om, hvordan det står til med demokratiske fri- og rettigheder i Brunei. Jeg er Sveriges statschef og repræsenterer med loyalitet og egen indre overbevisning intet andet end de høje værdier, som vores lands grundlove hviler på, lød den officielle forklaring. Alligevel måtte den bulede og forslåede konge torsdag stå skoleret for Sveriges statsminister Göran Persson (S), der efter mødet kunne konstatere, at kongen mente: - …at, han er blevet grundigt misforstået, og at hans syn på Brunei er helt på linje med den opfattelse, som Sveriges regering og Rigsdag har. I mellemtiden håber Birgitta Ohlsson fra Folkpartiet på, at skandalen vil betyde indskrænkninger i kongens beføjelser, når Sveriges grundlov skal revideres. Samtidig har kongen måttet lide den tort, at en republikansk undersåt på hjemmesiden www.republik.nu har udråbt ham som "Årets Republikaner 2004". -Ærestitlen går til kong Carl XVI Gustaf, fordi han gennem sin ekstreme inkompetence tydeligt viser det arvelige monarkis ulemper, lyder begrundelsen. Måske var kongen i virkeligheden misundelig på kollegaens beføjelser, da hans roste sultanens land…