Da Mads Skjern kom til Sæby ...

Han hed Mads Skjern og kunne se mulighederne for at skabe sig en fremtid i den tilsyneladende søvnige provinsby ...

På samme måde sad der i 1894 en 21-årig bankassistent i Silkeborg og spekulerede på, hvad han kunne gøre for at for at få gang i karrieren. For i banken i Silkeborg havde det lange udsigter med at opnå en ledende post. Svaret var indlysende: Hvorfor ikke starte sin egen bank? Derfor undersøgte han, hvor der kunne være muligheder - og valget faldt på Sæby. Ganske vist en lille by med blot et par tusinde indbyggere, men den havde et godt opland.

En handlingens mand

Landboerne kom jævnligt til byen, hvor de afleverede smør og korn i byens store købmandsgårde, og til gengæld fik de varer med sig hjem.

Den unge mand fra Silkeborg skrev et brev til Sæbys førstemand på skattelisten, købmand Carl C. Møller, og forelagde ham sine tanker. Købmanden svarede venligt tilbage, at han ville drøfte henvendelsen med andre af byens næringsdrivende. Og så skulle den unge mand høre nærmere. Men det havde han åbenbart ikke tålmodighed til at vente på, for han pakkede en kuffert og rejste til Sæby. Det foregik med tog til Frederikshavn, hvorfra det sidste stykke blev klaret med dagvognen. Det var en lukket hestetrukket vogn, der medførte både post og passagerer.

Købmand Møllers forbavselse var stor, da en af kommiserne meddelte, at en ung mand ved navn Jens Hassing-Jørgensen ønskede at tale med ham. Det var jo ham fra Silkeborg, han få dage tidligere havde skrevet til. De to hilste på hinanden og også en anden fra Sæbys handelsliv kom til stede. Det var konsul Ørum, en lille og meget foretagsom mand, som ejede ejendommen på hjørnet af Algade og Søndergade - i dag rummer huset Sæbys museum.

Mødet på Harmonien

De tre mænd besluttede at handle straks, så der blev sendt bud rundt til en snes andre af byens fremtrædende borgere om at komme til møde på Hotel Harmonien samme aften. Her fik Hassing-Jørgensen ordet for at fortælle forsamlingen af cigarrygende bedsteborgere om sine planer.

50 år senere tænkte han tilbage på den sommeraften i 1894, hvor han skulle forsøge at overbevise forsamlingen om sine tanker:

"Jeg var endnu ikke fyldt 22 år, men frejdig må jeg jo have været, stærkt opfyldt af idéen og aldeles overbevist om, at den bank, jeg ville oprette, måtte blive et værdifuldt foretagende".

Aktiekapitalen skulle være på 50.000 kr., der skulle oprettes et bankråd på 15 medlemmer med en ligelig fordeling mellem land og by - samt en direktion på fem medlemmer. Fire af dem skulle være næringsdrivende i Sæby, mens Hassing-Jørgensen som bogholder og daglig leder skulle have den sidste post. Hassing-Jørgensen beskrev videre i sit indlæg de fordele, en bank ville have for både købmænd og landmænd.

Generalforsamling

Forsamlingen havde bagefter kun positive ord til planerne om en bank, og inden mødet sluttede, blev der nedsat et udvalg til at arbejde videre med sagen. Nogle skulle stå for salget af aktier, andre for at hverve medlemmer i oplandet til bankrådet, og initiativtageren selv holdt sig ikke tilbage. Han ville personligt tegne for 10.000 kr. aktier i Silkeborg. Og selv om det kneb, lykkedes det.

Så snart aktietegningen var på plads, blev der indkaldt til stiftende generalforsamling den 27. august 1894.

Igen rejste Hassing-Jørgensen til Sæby. Og hvem ved, om ikke det skete i selskab med forfatteren Herman Bang, for netop denne dag kunne Vendsyssel Tidende fortælle:

"Herman Bang aflagde i dag en visit her i byen".

Ballade i banken

Omkring 40 interesserede mødte om aftenen op på Hotel Harmonien, hvor Hassing-Jørgensen tilfreds kunne se sine planer blive virkeliggjort med vedtagelse af vedtægter og valg af bankrådsmedlemmer til den nye bank. I direktionen fik både købmand Møller og konsul Ørum plads. Det samme gjorde herredsfuldmægtig Hellum, der blev valgt som formand.

Sæby Bank begyndte sin virksomhed den 1. oktober samme år under yderst beskedne forhold på adressen Pindborggade 19 med Hassing-Jørgensen som eneste personale. Han fik dog hurtigt et anstrengt forhold til formanden for direktionen, herredsfuldmægtig Hellum, blandt andet på grund af uenighed om formen for bankens korrespondance. Men Hassing-Jørgensen var ikke sådan at bide skeer med, så det endte med, at Hellum trådte ud af direktionen.

Striden mellem den ældre embedsmand og den unge stålsatte hedspore satte den næste tid sit præg på bankmandens forhold til det lokale borgerskab, men som han senere konstaterede:

"Da kancelliråden selv ikke var videre elsket, varede uviljen ikke længe".

Driftigt opland...

Hassing-Jørgensen beskrev siden sin tid i 1890’ernes Sæby:

"Der fandtes i byen syv-otte store blandede købmandsforretninger foruden adskillige små detailhandlere og en ret velsitueret håndværkerstand, men da byen ikke udviklede sig, var der intet byggeri. Fiskerne udgjorde en væsentlig del af byens befolkning. De boede samlet i kvarteret omkring havnen og var gennemgående fattige. Byens forretningsliv gav ikke anledning til megen bankforretning. Derfor var det godt, at der fra første færd var lagt vægt på landboernes tilslutning, der både betød indskud og udlån, navnlig kautionslån og veksellån. (...) Jeg erindrer, at en hesteavlsforening købte en hingst for 16.000 kr., og at jeg tog ud på landet til foreningens formand for at forklare ham, at disse penge burde lånes i Sæby Bank, hvad også skete".

Tiden i Sæby blev noget af en udfordring for Hassing-Jørgensen, som både skulle have bankforholdene på plads og oveni oplevede en streng vinter 1894-95, hvor byen var afskåret og uden postforbindelse i flere uger.

Alberti-skandalen

I det hele taget var forholdene små.

Ved bankens 50 års jubilæum i 1944 konstaterede Hassing-Jørgensen, at "Sæby Bank blev ikke nogen skuffelse, om end det gik noget langsomt".

For den unge mand med fart på blev Sæby ikke nogen endestation, men blot et springbræt til en stor karriere. I oktober 1896, to år efter bankens start, flyttede han til Esbjerg og en stilling som direktør i Esbjerg Handelsbank, og siden fortsatte karrieren i København. Her åbnede han et revisionskontor og deltog for eksempel i optrævlingen af Alberti-skandalen, hvor landets justitsminister, P.A. Alberti, viste sig at have begået bedrageri for et millionbeløb.

Højdepunktet i Jens Hassing-Jørgensens karriere kom i 1913, da han blev optaget i den radikale Zahles ministerium som minister for offentlige arbejder og senere tillige blev handelsminister. Ifølge Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie fik ministeriet ry "for at være sammensat af de bedste begavelser, nogen regering har rummet i dette århundrede". Blandt de øvrige ministre finder vi navne som Edvard Brandes, P. Munch og Ove Rode, så det var et fint selskab, Hassing-Jørgensen kom i. Ministeriet fik en lang levetid, for det fungerede frem til 1920.

Hassing-Jørgensen stod i 1919 bag oprettelsen af Københavns Diskonto- og Revisionsbank, men den gik fem år senere i betalingsstandsning. Det fik Hassing-Jørgensen til at flytte til Schweiz. Fem år senere vendte han tilbage til Danmark, hvor han i årene 1935-43 var medlem af Folketinget for Det radikale Venstre.

Jens Hassing-Jørgensen døde i 1952, 80 år gammel. I Kraks Blå Bog fik hans indsats disse ord med på vejen:

"Hans udprægede selvstændighedstrang, der kunne slå over i stejlhed, men som på den anden side parredes med megen forhandlingsevne og sans for økonomiske og praktiske realiteter, gav ham som bankmand hans egen fysiognomi og skabte respekt om hans person".

Penge i cigarkassen

Og hvad med Sæby Bank efter Hassing-Jørgensens tid? De beskedne lokaler i Pindborggade blev i 1901 skiftet ud med lokaler i ejendommen Søndergade 4, inden man i 1958 flyttede ind på Torvet, hvor banken siden har holdt til. I dag er den tidligere Sæby Bank en del af fusionen Nordjyske Bank.

Det moderne Danmark er et gennemkontrolleret og nærmest overadministreret samfund, hvor intet i den offentlige sektor overlades til tilfældighederne.

Sådan foregik det langt fra i begyndelsen af 1900-tallets Sæby, for på det tidspunkt fungerede tobakshandler J. A. Kraglund i Vestergade også som købstadens kæmner. Hos ham købte man både sine cigarer og betalte sin skat. Og de indkomne kommunale penge? Ja, de lå i en cigarkasse, indtil der var kasseeftersyn.

Vi skal helt hen til 1914, før byrådet bevilgede penge til indkøb af et pengeskab til kommunens driftsmidler.