DA: - Masser af kraft i de ældre

Brug milliarderne på udvikling i stedet for passivering

AALBORG:Hos Dansk Arbejdsgiverforening afviser chefkonsulent Erik Simonsen, at en væsentlig del af efterlønsmodtagerne ikke skulle være i stand til at honorere kravene på en dansk arbejdsplads. - Jeg tror ærligt talt ikke på det. Tværtimod peger en undersøgelse foretaget af Ugebrevet Mandag Morgen på, at de ældre medarbejdere rummer mange ressourcer, siger Erik Simonsen. Han mener derfor, at lektor Per H. Jensen går galt i byen, når denne siger, at debatten i stedet for efterlønnens vilkår bør dreje sig om den behandling, ældre medborgere får på dagens arbejdsmarked. Sunde og raske - Jeg oplever en tendens til, at man svageliggør de ældre, men sådan oplever de ældre det jo ikke selv. Ifølge en undersøgelse siger 70 procent af efterlønsmodtagerne, at deres helbred er godt. Kun syv procent mener, de har et dårligt helbred. Skulle vi ikke hellere have fokus på de 70 procent, siger Erik Simonsen, der tilføjer, at to trediedele af efterlønsmodtagerne svarer, at de kommer direkte fra beskæftigelse. - Selvfølgelig skal vi tage vare på folk med dårligt helbred, men så handler det jo om førtidspension og ikke efterløn. Vi bør ikke af hensyn til folk med dårligt helbred have en ordning, der giver alle ret til at trække sig tilbage, bare fordi de har nået en vis alder, når denne ligger væsentligt før den egentlige pensionsalder, siger Erik Simonsen, der påpeger, at efterlønsordningen koster samfundet 23-24 mia. kr. årligt. Brug for udvikling - Det er mange penge at bruge på at passivere mennesker, der i stedet kunne være et aktiv. Det var langt mere ambitiøst at bruge de mange penge på at udvikle samfundet gennem eksempelvis undervisning, forskning og skattelettelser, der samlet ville øge landets konkurrenceevne og dermed velstand. Det handler jo ikke bare om, hvad der er til gavn for erhvervslivet. I den sidste ende vil det være til gavn for den enkelte borger, at flest mulig, der er i stand til det, yder en indsats, siger han. Erik Simonsen afviser i øvrigt, at en væsentlig del af de ældre over 60 er så indstillede på at arbejde, som universitetsforskeren giver udtryk for. - Det er rigtigt, at erhvervsfrekvensen for de 55-64-årige er relativt høj, men bag det tal gemmer sig det faktum, at den for folk op til 59 år er næsten 80 procent. Derefter rasler den ned, og for de 65-årige er den nede på 20 procent, hvilket er lavere end i mange andre lande. Forklaringen er uden tvivl, at efterlønnen trækker mere end arbejdslivet, siger chefkonsulenten, der påpeger, at samfundet på sigt ikke har råd til et sådant dræn i arbejdsstyrken. Fælles ansvar - Hvis det ikke lykkes at bevare arbejdsstyrken vil det gå ud over hele den danske befolkning, siger Erik Simonsen, der er med på, at man fra virksomhedernes side også har et ansvar. - Det handler om at give de ansatte mulighed for at udvikle sig. Men det frasiger jo ikke medarbejderne et ansvar. Som lønmodtager må man sørge for at tilpasse sig de strukturelle ændringer, der foregår, så man fortsat udvikler sig. På virksomhederne har man et fælles ansvar for, at det sker. Efterlønsordningen er imidlertid politikernes ansvar, og det kan de ikke blive ved at skyde fra sig. Det er alt for uambitiøst fortsat at belønne folk for at stoppe med at arbejde, siger han.