Da Morten opdagede at han var politiker

Byrådet sagde ikke landmanden Morten Mejdahl meget, inden han lidt uventet for ham selv fulgte en opfordring til at stille op

Knud Labohn
Morten og Tina Mejdahl ved slægtsgården, der atter har fået en politiker som herre i huset. Foto: Grete Dahl
Lokalpolitik 21. november 2009 23:24

For et år siden drømte han overhovedet ikke om at blive politiker. Og indtil onsdag morgen troede han ikke, at han var valgt. Alligevel er Morten Mejdahl til januar nyt byrådsmedlem i Vesthimmerland. - Jeg vidste virkelig ikke, om nogen ville stemme på mig. Men de skal have tak for det, hver og en, fortæller det kommende byrådsmedlem fra slægtsgården ved Oudrup nær Vindblæs. Det var først da en erfaren Venstremand i februar prikkede Morten Mejdahl på skulderen til morens 70-års-fødselsdag, at han tænkte over at gå ind i politik. Efter en måned sagde han ja. - Jeg har aldrig været i politisk arbejde før. Heller ikke fagligt. Men jeg har været i Oustrup Menighedsråd i 13 år, siger Morten Mejdahl, som nu er formand her. Afviste valg Mens han søger at vænne sig til tanken om sin nye status kan han kigge sig rundt i den velkendte stue. Her lyser flere buketter op med lykønskninger for valget. Bolcher i Venstre-papir og en vindmølle med det liberale partis logo står klar til den medvind, der har blæst Morten Mejdahl i byrådet. - Jeg stod og talte regionsstemmer op på valgstedet med min far. De, som talte byrådsstemmer, råbte, at jeg havde fået 42. Så jeg troede ikke, jeg blev valgt. Men det viste sig, at en del i nabokredsene også havde stemt på mig, siger politikeren. Erhvervsliv og de svage Hans ord er ikke mange. De kommer heller ikke hurtigt. Til gengæld er Morten sikker på, at han mener dem. Sådan plejer det at være for manden på slægtsgården. Faren, Christian Mejdahl, har været genvalgt som borgmester i Løgstør og formand for Folketinget og prøvet det meste i politik. Alligevel har han et sjældent ry for ordholdenhed. - For mig er grundlaget for samfundet, at folk har noget arbejde, så de kan betale skat. Så bliver der forhåbentlig noget til de, som ikke kan klare sig selv, siger Morten Mejdahl med armene over kors ved spisebordet. - En hånd til de svage og et styrket erhvervsliv. Det er mine mærkesager, lyder det. På en efterårsdag finder man let ud af, at egnsnavnet Vindblæs ikke er tilfældigt valgt. I indkørslen til gårdspladsen står en lille legetøjs-gravko på vagt med løftet grab og røber, at her er små børn i gang. Vej og bygninger er godt brugte og fortæller uden ord om et hjem, hvor det er de indre kvaliteter, der tæller. Her bor den 35-årige landmand med hustruen Tina, og deres tre sønner: Simon, Andreas og Johannes. Hverdagen hviler på et solidt fundament af klassiske værdier: Kristendom, familie, arbejdsomhed. Det sidste hjælper 90 styk malkekvæg i stalden alle med at huske. Besætningen cykler faren op og hjælper med at passe hver morgen. Politik med modermælk - Jeg blev født i samme kvartal som min far blev borgmester. Vi så ikke meget til ham, han var meget ofte til møder. Så jeg fandt meget tidligt ud af, at politik er meget tidkrævende. Jeg regner heller ikke med at skulle bruge så megen tid på det som han gjorde, siger han. Det værdsætter familien, selvom især den ældste, Simon, syntes det var spændende at følge fars valg. Som far, så søn? Det var drengen ikke ene om. Der bliver kigget ekstra på Morten. Det kan ikke undgås, når farens stærke, politiske åre langt om længe viser sig at være flydt videre til næste generation. - Om de ligner hinanden, Morten og hans far? Tina Mejdahl tænker over spørgsmålet, mens hun kigger kærligt vurderende på sin mand. - Jo. Meget. Jeg kan faktisk ikke lige nævne nogen egenskab, hvor de er særligt forskellige, siger hun så. Morten siger ikke noget. Hvad skal man sige til det? Nu prøver han byrådet og ser hvordan det går. Ude i stalden skraber 90 kvier i gulvet og skal snart malkes. Sådan vil det også være om fire år.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...