Da spær­re­ne brød sammen i Ho­bro

Om sik­ker­he­den på byg­ge­plad­ser - som den på Ma­ri­ager­vej 3 i Ho­bro - kom­mer til at lide ska­de af, at Ar­bejds­til­sy­net (AT) har ænd­ret på sin måde at hol­de øje med virk­som­he­der­ne, er sik­kert for tid­ligt at sige. Men iføl­ge Dansk Ar­bejds­gi­ver­for­en­ing (DA) steg an­tal­let af ulyk­ker in­den­for alle tre ho­ved­bran­cher - her­iblandt byg­ge- og an­læg - på det pri­va­te ar­bejds­mar­ked med 2,4 pro­cent, si­den AT gik fra ude­luk­ken­de at for­eta­ge til­syn til nu også at skul­le scree­ne. En scree­ning er en un­der­sø­gel­se af virk­som­he­dens egen­kon­trol, og om den skal have et til­syn. Så­dan­ne un­der­sø­gel­ser har AT haft travlt med for­eta­ge si­den 1. ja­nu­ar 2005: I lø­bet af de næs­te seks år skal alle - fra virk­som­hed A til virk­som­hed Z - dan­ske ar­bejds­plad­ser screen­es for at sik­re, at sik­ker­heds­kli­ma­et er i or­den. Og det går ud over de til­syn, myn­dig­he­den ple­jer at for­eta­ge - i 2005 foretog AT i landsdelen således 1886 færre tilsyn i forhold til året før. Spørgs­må­let er, om de man­ge screen­in­ger er til­stræk­ke­li­ge til at fore­byg­ge ar­bejds­ulyk­ker? - Ge­ne­relt kan man sige, at der fin­des ulyk­ker på to ni­veau­er, for­tæl­ler Se­nior­fors­ker Kim Lyng­by Mik­kel­sen fra Ar­bejds­mil­jø­in­sti­tut­tet. - Dem med man­den på gul­vet: Om han ken­der reg­ler­ne, ved hvor­dan ma­ski­nen fun­ge­rer og så­dan no­get. Og så er der dem, der skyl­des dår­lig plan­læg­ning: Op­stil­ling af stil­lad­ser, fejl i ma­te­ria­ler el­ler ingeniørfejl. Og det er svært for AT at kom­me op på an­det ni­veau, si­ger han. - Det har til­sy­net svært ved at un­der­sø­ge med en scree­ning, for det kræ­ver lang tid til research. Så det kan det ikke. En scree­ning ta­ger om­kring halv­an­den time. Spild af tid Li­ge­som byg­ge­plad­sen i Ho­bro bli­ver også ar­bejds­plad­ser som bloms­ter­bu­tik­ker, kir­ker og råd­hu­se screen­et. AT be­søg­te så­le­des over 19.000 nord­jyske virk­som­he­der i 2005 - hvil­ket er næs­ten dob­belt så man­ge som hvert af de to for­egå­en­de år. - Lige nu screen­er man alle - også virk­som­he­der der ikke er nød­ven­di­ge, si­ger Ove Gaardboe re­gions­chef for Job­liv Dan­mark i Nord­jyl­land, der rådgiver nogle af landsdelens største virksomheder om arbejdsmiljø. - Ar­bejds­til­sy­nets op­ga­ve er at dun­ke de brod­ne kar i ho­ve­det. For der fin­des virk­som­he­der uden pen­ge el­ler vil­je til at ret­te op. Og dem er der kun til­sy­net til at tage sig af. Han me­ner, at screeningerne er spild af gode res­sour­cer. For eksempel har hver tredje nordjyske virksomhed, AT har behandlet som en screening, enten ingen ansatte - eller fandtes ikke længere, da konsulenterne gik i gang. - Des fle­re kræf­ter til­sy­net ska bru­ge på at scree­ne, des min­dre tid er der til at føl­ge op på an­mel­del­ser, siger Ove Gaardboe. Læger kede af det Også læ­ger­ne på de arbejdsmedinske kli­nik­ker er util­fred­se. De mener, at screeningerne ret­ter AT’s op­mærk­som­hed væk fra de brod­ne kar: - Vi er kede af, at Ar­bejds­til­sy­net er gået væk fra at lave ad hoc til­syn, for det gør man ikke ret me­get mere. For det skul­le ger­ne have nog­le kon­se­kven­ser og føre til ænd­rin­ger på virk­som­he­der­ne, når vi kan kon­sta­te­re al­vor­li­ge li­del­ser på en ar­bejds­plads, si­ger Jens Pe­ter Bon­de, for­mand for Dansk Sel­skab for Ar­bejds- og Mil­jø­me­di­cin. Ar­bejds­til­sy­nets vi­ce­di­rek­tør Lis Gam­borg af­vi­ser kri­tik­ken. Hun me­ner ikke, at screeneriet har kos­tet kræf­ter for til­sy­nets fo­re­byg­gen­de ar­bej­de - selvom AT fo­re­tog 1886 fær­re til­syn i Nord­jyl­land i 2005: - Ja, vi bru­ger tid til at scree­ne. Men vi fik net­op pen­ge til at an­sæt­te 140 eks­tra til­syns­med­ar­bej­de­re for både at kun­ne scree­ne og føre grun­digt til­syn og fort­sat føl­ge op på kla­ger og ulyk­ker. Når alt kom­mer til alt er sik­ker­he­den for så­vel hånd­vær­ke­re, brobyggere, bloms­ter­bin­de­re og kon­tor­mus også virk­som­hedens an­svar - hvorfor seniorforsker Kim Lyngby Mikkelsen råder arbejdsgiverne til at tage det på deres kappe: - Medarbejdere og ledelse kunne jo holde seminarer, hvor de drøfter arbejdsforhold og de problemer, de støder på, igennem. - For dem der dagligt arbejder i en virksomhed kender jo arbejdspladsen bedst, siger han.