Da svenskerne gik over bælterne

England

Mini-istid kan være på vej

Det har foranlediget kommentarer og en mini-diskussion til artiklen på nordjyske.dk

Søren T. Kristiansen skriver, at det ikke var Øresund, svenskerne gik over i 1658, men Lillebælt og Storebælt. Jens Holm supplerer med, at det var Langelandsbæltet, altså Storebælts sydligste del, svenskerne gik over og derefter til Bogø, Møn.

Det er ikke helt forkert, og her er historien i meget kort udgave.

Smart træk af svenskerne

Flere gange i 1600-tallet frøs Lillebælt og Storebælt til, og det er denne periode, man kalder ”mini-istiden”.

Vinteren 1657-1658 var iskold, og det var 30. januar 1658, den svenske hær på ca. 7.000 mand gik over Lillebælt. Af dem gik to kompagnier gennem isen og druknede, men størsteparten af hæren kom i sikkerhed.

Fyn blev indtaget, og de svenske tropper fortsatte over isen til Langeland og derfra over Storebælt til Lolland. Herfra fortsatte de videre op gennem Sjælland.

Det var et rimeligt smart træk af svenskerne, og det betød, at Danmark endte med at måtte afstå blandt andet Skåne, Halland og Blekinge.

Svenskerne angriber næppe Danmark igen ved at gå over isen. Dels fordi de har scoret Skåne, Halland og Blekinge, men også fordi sandsynligheden for en lokal mini-istid er meget lille.

Global opvarmning kan udskydes

Solfysikerne siger, at solen i øjeblikket er i gang med at gøre noget ekstraordinært. Til gengæld er det velkendt, at solen i perioder har været henholdsvis stærk og svag.

- Den måde, solen opførte sig på i forbindelse med mini-istiden i 1600-tallet, kaldes Maunder Minimum. En solforsker vurderer, at der er op mod 20 procents risiko for, at solen vil gå ind i en fase som dengang. Altså at solen går ind i en længerevarende svag periode. Om jorden så begynder at fryse til, er noget helt andet, fortæller klimaforsker Peter Lang Langen fra DMI.

Det har imidlertid været kendt i et stykke tid.

- Det vurderes, at den kommende periode med en svag sol vil kunne udskyde den globale opvarmning med ti år. Det vil sige, at energien bliver svagere, og den mindre mænge vil svare til omtrent ti års udledning af CO2, forklarer Peter Lang Langen.

Han understreger, at det temperaturmæssigt handler om decimaler.

- Der er lavet studier, som viser, at et nyt Maunder Minimum vil give en svækkelse i den globale opvarmning på ca. 10 procent. Noget helt andet er, hvad der vil ske lokalt. Nogen mener, at der kan komme en mini-istid. Hvis du spørger mig, må jeg sige nej - også selvom det lokalt kan blive koldere, end det bliver globalt, siger Peter Lang Langen.

Ny forskning tyder, ifølge Peter Lang Langen, på, at de kolde østenvinde om vinteren kan blive hyppigere.

- Mini-istid eller ej - jeg vil ikke bruge ordet. Vi kan tale om midlertidigt at udsætte den globale opvarmning en smule, men jeg har svært ved at forestille mig, at bælterne skal fryse til igen som i 1658, mener Peter Lang Langen.