DA: Syge skal ikke fredes fra at arbejde

27. september 2002 08:00

København, torsdag /ritzau/ Langtidssyge ansatte skal ikke længere fredes fra at arbejde, blot fordi lægen skriver, at de er syge. I stedet bør lægerne i samarbejde med den syge kortlægge, hvilket arbejde den syge kan klare. Forslaget kommer fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA), der ønsker at gøre op med det nuværende system med lægeerklæringer, der totalt freder den sygemeldte fra at arbejde i hele sygdomsperioden. - I dag er sygdom en privat sag, hvor lægen fremlægger en lægeerklæring, der virker som en slags skjold mod arbejdsgiveren - man er fuldtidssygemeldt. Det blokerer i visse tilfælde for, at man kan gå ind og se, om den syge eventuelt kan fungere delvist på arbejdsmarkedet trods sygdommen, siger chefkonsulent i DA Nikolaj Bøgh til Ritzau. Forslaget fra DA får til dels opbakning fra både beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) og LO, mens lægeforeningen ikke vil høre tale om at skulle lave den slags lægeerklæringer. Formanden for Praktiserende Lægers Organisation, PLO, Jørgen Lassen, mener, at den slags spørgsmål allerede i dag løses bedre mellem arbejdsgiverne og arbejdstagerne. - Lægeerklæringer er grundlæggende et udtryk for mistillid til en medarbejder. Hvorfor skulle parterne dog ikke i fællesskab kunne finde ud af, hvad medarbejderen kan klare, hvis det for eksempel er en dårlig ryg. Jeg kan ikke se, at der er behov for, at en læge skal deltage i en vurdering, som medarbejderen og arbejdsgiveren er allerbedst til at foretage. Vi stoler på patienten, og hvorfor kan arbejdsgiveren dog ikke også gøre det, siger Jørgen Lassen. Han nævner gravide som et eksempel på mennesker, der kan have nedsat arbejdsevne, men hvor parterne ofte finder en løsning. Det kan være at fritage den gravide for tunge løft eller finde arbejdsopgaver, hvor den store mave ikke er i vejen. DA's baggrund for at fremsætte forslaget er, at virksomhederne i de kommende år kommer til at mangle arbejdskraft på grund af små ungdomsårgange og en stor generation af ældre, der går på pension. - Derfor skal vi sætte ind på alle områder, hvis velfærdssamfundet skal bevares. Og en aftale vil jo betyde, at hvis årsagen til sygefraværet eksempelvis er problemer med en forkert arbejdsstilling, så kan vi sætte ind og ændre på det. Alternativet er jo risiko for udstødning af arbejdsmarkedet ved længere tids sygdom, siger Nikolaj Bøgh. Og netop risikoen for udstødning fra arbejdsmarkedet ved langtidssygemelding får LO til at åbne for en diskussion af sygemeldinger af mere end en måneds varighed. LO's næstformand Tine Aurvig-Huggenberger ser dog ikke noget behov for at ændre på lægeerklæringer for korttidssyge. - Det væsentlige er, at man får kontakt til de langtidssygemeldte så hurtigt som muligt, og det vil vi da gerne diskutere, for langtidssygemeldinger kan give en overhængende risiko for, at den syge aldrig kommer tilbage til arbejdsmarkedet, siger Tine Aurvig-Huggenberger. Også beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) kan se muligheder i DA's forslag. - Det er et forslag, som jeg vil se positivt på, og nu vil jeg tage en snak med arbejdsmarkedets parter om sagen. Og vi skal også have talt med de praktiserende læger. Det er jo dem, der har kontakten med de syge og laver erklæringerne, siger Claus Hjort Frederiksen. Han nævner, at undersøgelser har vist, at kun en ud af fem, der har været sygemeldt i et år, vender tilbage til arbejdsmarkedet. DA's chefkonsulent erkender, at det vil kræve både accept og nye retningslinjer for både lægen og den ansatte, og derfor lægger DA op til, at der laves en konkret aftale for området. Organisationen har derfor både skrevet til Den Almindelige Danske Lægeforening, ligesom DA vil sætte emnet på dagsordenen til efteråret, når arbejdsmarkedets parter skal mødes med beskæftigelsesministeren om sygefravær på arbejdsmarkedet. Forslaget er til dels inspireret af en dugfrisk aftale på det norske arbejdsmarked, hvor en sygemelding først er gyldig, når lægen og den syge har afklaret, hvilke arbejdsopgaver den syge kan klare - og arbejdsgiveren er oplyst om dette. Hvis ikke virksomhederne får oplysningerne, har de lov til at tilbageholde den ansattes sygeløn eller sygedagpenge. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...