Da Thailand kom til Thy

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Frode og Hat kæmper for at få Hats yngste søn til Danmark, men myndighederne siger nej. Frode vil egentlig gerne have et barn, men Hat har allerede to børn med sin thailandske eks-mand og vil ikke have flere. Hun siger kærligt, at Frode er hendes tredje barn.

Tøvejr. Tavse landskaber. Tåge, der kravler frem lige over plovfurerne. Her i Thy bøjer træerne mod øst, fordi det altid blæser voldsomt fra vest. Vi kører over en bakke, og så er vi der pludselig: Landsbyen Hundborg og det lille murstenshus ved landevejen mellem Thisted og fiskerbyen Vorupør. Som min thai-danske ledsager konstaterer, da vi går mod glasdøren: ¿Det ligner et dukkehus både indeni og udenpå¿. Inden for venter 36-årige Saowalak Nielsen. John kalder hende bare for Mong. Mong er fra Thailand, og hun og John har været gift i fireethalvt år. De er et af parrene fra netværket i Thy, der matcher danske mænd med thailandske kvinder i ægteskaber, der vanskeligt kan kaldes andet end arrangerede, eller brude per postordre, om man vil. Men sådan ser man ikke helt på det i Thy. Eller i landsbyen Ban Yo Cam i Thailands nordøstlige Isaan-provins, hvor mange af kvinderne kommer fra. Her tales ikke om ofre, men om omsorg. Ikke om trafficking, men om at tage en chance i livet. Og ikke om udnyttelse, men om at hjælpe sig selv og sin familie til en bedre og rigere tilværelse. Godkendt af mosteren Efter tre ægteskaber med danske kvinder havde 46-årige John Præstegård Nielsen behov for ¿at gå en anden vej¿, som han siger. Vi sidder i John og Mongs nye udestue, hvor væggene er malet gule, og de planter, der vokser, er kunstige. ¿Jeg plejede at cykle forbi et ægtepars hus, hvor kvinden er fra Thailand. Når jeg så gennem deres vinduer, tænkte jeg: ¿De har det godt i den familie. Der er altid mennesker, varme og kærlighed derinde,¿ fortæller John, der i dag er 50 år og arbejder hos dør- og vindueproducenten Idealcombi i Hurup. En dag tog han mod til sig og sagde til manden: ¿Goddaw. Hvordan finder man en Thai-pige?¿. ¿Det ved jeg sørme¿ ik¿,¿ svarede manden. Men det vidste han alligevel, for kort efter ringede en kvinde ved navn Sommai Molbæk til John. Sommai var sexarbejder i Pattaya, men kom til Thy for 15 år siden, da hun giftede sig med Niels og flyttede til landsbyen Sennels. Siden har hun hjulpet adskillige andre thai-kvinder til området, også sine egne kusiner og niecer. I dag lever 575 thailandske kvinder med danske ægtemænd i Nordjylland, og migrationen fortsætter med at sprede sig. Mændene findes gennem det etablerede netværk, og sådan undgår man, at kvinderne ender hos mænd, der ikke behandler dem godt. John blev også godkendt. ¿De havde hørt, at jeg var en grimmer karl, men sådan er det i en lille landsby som vores. Der er meget sladder, som ikke passer,¿ siger den spinkle mand med et skævt smil. Det sker, at thai-kvinderne alligevel ender hos de forkerte mænd. Thaierne er den sjette mest hyppige nationalitet på landets kvinde-krisecentre efter en række muslimske lande. Hej Mong, Lige en lille hilsen til dig, jeg har besøgt din familie i Sennels og har hørt mange ting om Thailand, og jeg kender nogle danske mænd, der er gift med thailandske piger, og jeg har altid haft lyst til at rejse til Thailand og møde en søde pige og familie. (...) Jeg bor alene og er fri af tidligere forhold. Det var lige lidt om mig selv. Jeg glæder mig meget til at møde dig, jeg kan kun lidt engelsk, men er ikke bange for kulturforskelle, jeg glæder mig til at få et foto af dig. Jeg sender dig et foto af mig, det er fra 19-5-03. Kærlig hilsen John Præstegård, Vorupørvej 131, Hundborg, 7700 Thisted, Denmark Forelsket i et billede Da Mong sendte et foto af sig selv til Danmark, blev John lykkelig. Han forelskede sig i den mørkhårede kvinde med det runde hoved og klassiske flade Isaan-næse med det samme. Og når han var på arbejde, gik han ud på toilettet for at se på fotografiet i smug. ¿Wauw, hvor er hun lækker¿, tænkte han. Så kom rejsen til Thailand. John landede i Bangkok med stumpede bukser og blev modtaget med blomster. Hele Mongs familie var der. De kunne dårlig nok tale sammen, men det hele skulle gå meget stærkt, for parret havde blot tre uger til at lære hinanden at kende og blive gift. Og sådan gik det til, at Mong kort tid efter åbnede døren til det lille murstenshus på Vorupørvej i Hundsted. Og det ses, at Thailand er kommet til Thy. Væg-til-væg tæpper, brændeovn og hjørnesofa møder elefantstatuer, rullende vandfald og Buddha-figurer. Han vil vise gæsten, at han elsker hende. - Du kan se, hvordan vi har det, og det er ikke skuespil. Jeg vil gerne have en god og trofast kvinde. En som ikke hele tiden farer i byen ¿ en man kan stole på. Der er blevet grint lidt af mig her i byen, men jeg vidste, hvad jeg ville have, da jeg rejste til Thailand, og kærligheden kom med det samme, da jeg mødte Mong, forklarer John. Kærlighed lidt efter lidt For Mong var det anderledes. For hende kom kærligheden først hen af vejen. - Jeg var ikke forelsket i John, da jeg så billedet af ham. Men jeg havde en rar fornemmelse, da jeg mødte ham, og jeg stolede 100 pct. på min moster. Og når man så vågner op sammen hver dag, så elsker man hinanden lidt efter lidt,¿ siger Mong. Hun erkender, at for hende handlede ægteskabet i første omgang om at hjælpe sin familie og sig selv. Hun var ikke længere sammen med sin alkoholiske og voldelige thai-kæreste og skulle nu alene forsørge sin datter og hjælpe sin far og lillebror. Mong tjente blot 130 bath om dagen (ca. 22 kr.) på tekstilfabrikken. Moster Sommai og John blev løsningen. Men da Mong kom til Danmark, var det hele alligevel ikke så nemt. Hun troede, at murstenshuset ville falde sammen, når vinden rev ind over markerne fra Vesterhavet, hun lå med vanter på i sengen, og sommetider græd hun, fordi hun savnede Thailand. ¿Jeg troede, at alle danske mænd var rige, og at alt var meget nemmere her. Men jeg fandt ud af, at man skal arbejde lige så hårdt for at tjene penge i Danmark, som man skal i Thailand. Men det er jeg ligeglad med nu. Så længe jeg arbejder og er stærk, så skal jeg nok opnå de ting, jeg gerne vil,¿ siger Mong med en bestemt mine. Pludselig gik det stærkt. Mong fik sin14-årige datter til Danmark, hun fik venner ¿ både thailandske og danske ¿ og lærte godt nok dansk til at få arbejde på en fiskefabrik i Hanstholm og siden en plasticfabrik i Thisted. På Fast Plast tjener hun i dag netto 11-12.000 kr. om måneden. Senest er Mongs 31-årige søster Kaeh også kommet til Danmark. Hver måned sender Mong 500 kr. hjem til sin lillebrors skolegang, og når hendes far har brug for nye briller eller et lægebesøg, så betaler Mong også. I det hele taget har den danske forbindelse været god for beboerne i Ban Yo Cam. Siden Sommai Molbæk forlod landsbyen for 15 år siden, er husene i byen blevet større og større, der er kommet biler, internet og rigtige toiletter. Og de familier, der har døtre i Danmark, hjælper dem, der endnu ikke har. Efter middagen rydder Mong af bordet, mens John tørrer komfuret af. John fortæller, at han gjorde meget ud af at gå langsomt frem i starten. Når han og Mong lå i sengen om aftenen, ville han være sikker på, at de begge havde lyst, så han spurgte altid først, og var Mong for træt, så var der nul sex. - Sådan noget er med til at skabe et godt kærlighedsforhold, siger John. I dag kan han mærke, at Mong elsker ham. Det er den måde, hun klør ham på ryggen på, eller tager fat i hans hånd på, når de skal sove. Det er omsorgen. Omsorg for penge Øst for Vesløs ligger Øsløs. Den smeltede sne er blevet til pytter på markerne, et par måger leder tilsyneladende efter orme. En sidevej fører forbi forsamlingshuset, her er stråtækte gårde, flagstænger og gule gavle. 50-årige Frode Jakobsen og 41-årige Hat Chantharasorn bor i Øsløs¿ næstældste ejendom ¿ et lavt og stråtækt bjælkehus. Da Hat kom til Danmark havde naboerne pyntet huset med hjerter af lyng. Hun var blevet skilt fra sin thailandske mand, og med to børn at forsørge slog Hat til og giftede sig med Frode, der arbejder for maskinproducenten Cimbria i Thisted. - Jeg måtte tage chancen. Kærligheden kom senere, siger Hat og lyder som Mong. Socialantropolog Sine Plambech har de seneste fire år haft kontakt til de thailandske kvinder i Ban Yo Cam og Thy, og har opholdt sig flere måneder de to steder for at forstå kvindernes situation. Traditionelt er postordrebrude som Mong og Hat blevet kædet sammen med begreber som trafficking, tvang og undertrykkelse. De er blevet set på som kvinder, der har brændt alle broer - en sårbar gruppe uden socialt netværk i Danmark eller forbindelser til hjemlandet. Men Plambech mener, at kvinderne langt fra blot er ofre. De passer ikke ind i det pessimistiske syn: De har et stort socialt netværk i Danmark, tætte forbindelser til hjemlandet og bestemmer i høj grad over deres eget liv. - De kvinder, som tør rejse om på den anden side af jordkloden, er de stærke kvinder. Jeg er gang på gang blevet overrasket over, hvor klare planer de lægger for deres liv, og hvad de vil opnå. Det er også en af de kvindelige indvandrergrupper, der arbejder allermest, og der er meget få af dem, der passivt sætter sig ned eller lader sig dirigere rundt, siger Sine Plambech. Handlekraften viser sig lige så snart kvinderne kommer til Danmark. De skynder sig at gå til sprogundervisning, så de kan få et arbejde og begynde at sende penge hjem. De forsøger hurtigt at få deres børn til Danmark, og hvis de bliver skilt fra den danske mand, er de hurtige til at finde en ny inden for seks måneder, så de kan blive i landet. Nogle mænd bliver overraskede over, at den pæne, søde thai-pige også er et selvstændigt individ, der vil have sin egen bankkonto og bestemme over sit eget liv. Mændene ender med at føle sig udnyttede, fordi de føler, at det hele bare handler om at sende penge hjem. Men Sine Plambech mener, at det også er forkert at se på kvinderne som kyniske gold diggers. - Mange mænd bliver vrede, når jeg lægger vægt på, at kvinderne i første omgang er ude efter at få et arbejde og dernæst er interesseret i kærligheden. Det rører ved nogle tanker, de selv har haft. Men jeg mener ikke, der er tale om kynisk udnyttelse. Kvinderne har en enorm stor hengivenhed og taknemlighed over for mændene, fordi de har hjulpet dem til Danmark. Og mange af kvinderne kommer fra landområderne i Thailand, hvor der er stor respekt for ægteskabet. Det er ikke bare noget, de er ligeglade med, siger Sine Plambech. Hun ser kvinderne som en del af en global omsorgsøkonomi. et handelssystem, hvor postordrebrude, au-pair-piger, sexarbejdere, husholdersker og sygeplejere eksporterer omsorg i bytte for penge, der sendes til hjemlandet - en side af migrationsfænomenet, som hidtil har været kraftigt underbelyst. - Disse kvinder er hastigt voksende i antal, og det er en gruppe, som vi må regne med får stor indflydelse på den globale økonomi i fremtiden, mener socialantropologen. I de fattige landområder i Thailand ses effekten muligvis allerede. I 1990¿erne levede en tredjedel af Thailands befolkning under fattigdomsgrænsen, mens det i dag er færre end hver tiende. Pengene fra thai-kvinderne i Danmark, Tyskland, England, USA og andre vestlige lande bør næppe helt ignoreres i den sammenhæng. Ifølge FN sendte migrantarbejdere 2,42 mia. dollar hjem til Thailand i 2006, og Thailands økonomiske tænketank National Economic and Social Development Board har understreget, at kvinderne er en vigtig kanal for investeringer i landområderne. Tusinde tulipaner Da Hat kom til Øsløs begyndte hun at gøre det gamle hus pænt, hun fik vægge revet ned, sat nye vinduer i, og i haven blev der dyrket grønsager. Med Frodes ord, så ¿plantede Hat tusinde tulipaner¿. Hat lærte også at tale et nogenlunde dansk og tog tre rengøringsjob: På skolen, i sommerhusene og på feriecentret. Men tingene gik alligevel ikke helt som planlagt. Da faderen til Hats to thailandske sønner døde i en arbejdsulykke forrige år, søgte Hat om at få den yngste til Danmark men fik afslag. Sønnen er i dag 17 år, men kan stadig ikke komme til Danmark, da myndighederne mener, at Hat skulle have søgt om familiesammenføring tidligere. Men dengang hun rejste, kunne Hat ikke få sit søn med, fordi faderen fastholdt forældremyndigheden. Og nu kan sønnen ikke engang komme på besøg i Øsløs, fordi Udlændingeservice er bange for, at han så bliver i landet. - Jeg er meget ked af det. Et barn bør være hos sin mor, siger Hat. Når jeg spørger Frode, hvordan han har det med, at Hat først og fremmest giftede sig med ham for at kunne hjælpe sin egen familie økonomisk, svarer han, at det var en chance at tage, men at han er glad for, at han gjorde det. - Livet er godt at være to om, lever man alene, så har man ikke rigtig noget at arbejde for, og så går man og bliver enerådig. Men det er en opgave at leve sammen, siger Frode. Han vil egentlig gerne have et barn, men Hats to sønner blev født ved kejsersnit, og nu vil hun ikke have flere. - Jeg har allerede fået et barn mere,¿ siger hun og peger på Frode, der ler tilbage. Hat bliver hvor hun er, siger hun: - Jeg vil spare penge op til mine børns fremtid. ¿Nu kører det¿ Udefra er fabrikshallen grå som himlen over Thy. ¿Fast Plast¿, hedder virksomheden i Thisted, hvor Mong og hendes kusine hver dag sætter stregkoder på plasticvarer, stabler, pakker og taper til. ¿Schnapsgläser¿ står der på en kasse. Eller ¿Graasten Makrelsalat¿. - Hvis jeg laver det samme, det samme og det samme, så bliver det kedeligt, men vi skifter jo rundt hele tiden, siger Mong. Hun skal holde øje med fire maskiner og er næsten hele tiden i bevægelse. - Jeg har tabt syv kilo, siden jeg begyndte at arbejde her, konstaterer hun og ser tilfreds ud. For Thy er thaierne god arbejdskraft. Ifølge Beskæftigelsesregion Nordjylland vil næsten 12 pct. af arbejdsstyrken i området forsvinde frem mod år 2030, svarende til over 30.000 personer. Dermed svinder befolkningen i den arbejdsduelige alder dobbelt så hurtigt i Nordjylland som på landsplan. Holdlederen på Fast Plast fortæller, at der i begyndelsen var lidt problemer med at Mong sagde ¿ja, ja¿, selv om hun ikke helt havde forstået opgaverne. - Men nu kører det, siger han. Mong har vist mig tegningerne til et nyt, stort hus, som hun og John er ved at bygge i Ban Yo Cam. 60 lastbiler med jord er der brugt til at lave plateauet, det skal trone på. Huset koster en mio. bath (ca. 170.000 kr.), og John og Mong har begge sparet sammen til det. Før havde Mong blot et skævt træhus, hvor man nærmest kunne træde igennem gulvet. Når man spørger Mong, hvad hun drømmer om, så svarer hun: - At leve som nu, men at være mere i Thailand¿. I frokoststuen hænger et skilt på opslagstavlen. ¿Det er hårdt at være kvinde¿, står der, ¿Man skal se ud som en pige, tænke som en mand og arbejde som en hest¿. Mong ser sig i spejlet. Indtil videre klarer hun det meget godt, det med at være kvinde. { DR1 viser onsdag 16. januar kl. 20 dokumentaren ¿Fra Thailand til Thy¿ om de thailandske kvinder og deres mænd.