EMNER

Da Vestervig-borgerne ikke ville køre til Hurup

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Thybanens anlæggelse i 1882 førte til, at Vestervig (billedet) tabte til Hurup i kampen om at være hovedbyen i Sydthy. Arkivfoto.

Thybanen fra 1882 giver en forklaring på senere tiders rivalisering mellem de to byer SYDTHY: Snart er det april og dermed tid for Thybanens 125 års jubilæum. I den forbindelse vil en og anden i Sydthy nok nævne historien om, hvorfor banelinjen blev lagt, som den blev. Hvorfor den ikke kom forbi Vestervig, som dengang var hovedbyen i Sydthy, ja, den største by i Thy uden for Thisted, men i stedet blev der en station i Hurup - dengang et pløret sted med en samling af huse omkring kirken. Sådan blev det som bekendt ikke ved med at være. I Thisted Amts Avis for 21. februar 1882 fortæller signaturen ”v.” noget af historien under overskriften ”Hurup Station - Vestervig”. Den gengives her i fuld længde, men med moderne retskrivning og tegnsætning: ”Som det vil erindres, gjorde man fra Vestervig store anstrengelser for at få banen lagt derom. Om disse anstrengelser foretoges på en heldig tid eller på heldig måde, skal ikke undersøges her. Men det skal blot noteres, at de mislykkedes, og at man i Vestervig (her menes de toneangivende) væsentligst lagde skylden på de østligere egne i Sydthy. Om det var begrundet, skal ej heller undersøges, men denne kendsgerning kun noteres, for at de følgende bemærkninger fyldigere kan forstås af de ærede læsere, som ikke kender forholdene på nært hold. Betydelig opblomstring Forholdet er nu det, at Vestervig By - hvor der er ikke få næringsdrivende, vindskibelige folk, der har bevirket en betydelig opblomstring af denne plads, hvor der endvidere er herredskontor (kombineret dommer- og politimesterembede, red.), lægebolig, apotek, post- og telegrafkontor - har omtrent lige langt til tre stationer, nemlig Ydby, Brydbjerg (Bedsted, red.) og Hurup, dog nærmest til Hurup, hvortil der dog er den dårligste vej. Vil ikke til Hurup Da man nu imidlertid skal være særlig jaloux just på Hurup, fordi stationen blev dér i stedet for som ønskeligt i Vestervig, så vil man ikke søge til Hurup, men til en af de to andre ovenfor anførte stationer, og derfor ikke søge nogen bedre og kortere vej til Hurup anlagt. Noget sådant lader sig vel sige, men i længden vanskeligt gennemføre, thi når der er gået en tid, så glemmes et ord, en beslutning, let, når den ikke hviler på god grund,og ”naturen går over optugtelsen”. Men det naturlige er vel det at vælge den korteste vej til at nå sit mål, og det mål, der her tales om, er en banestation. Var det ikke nyttigt for befolkningen at få banen i nærheden, ville det jo være vanvittigt at anlægge den ene bane efter den anden. Jeg vil ikke opholde mig ved den mærkelige modsigelse, der synes at ligge i at ville næsten for enhver pris have banen om ad Vestervig, men ikke, når dette er mislykket, vil have den kortest mulige vejlængde til nærmeste station, men derimod så at sige ignorere denne. Postrute fra Hurup Det ligger utvivlsomt i forholdets natur, at Hurup vil blive hovedstationen i Sydthy, enten man fra Vestervig vil søge dertil eller ej, ligesom den kortere vejlængde vil føre det med sig, at postruten vil blive Hurup-Vestervig, så der alene af den vej vil blive krævet en ordentligt farbar vej, som man ikke har nu. Vejen fra kirken over Kappel, Adbøl og Ashøj vil næppe være tilfredsstillende uden en grundig regulering, men når denne er foretaget, vil ruten være trekvart mil (1 dansk mil = godt 7,5 kilometer, red.) længere end en vej, der tænkes anlagt fra posthuset (i Vestervig, red.) eller Kr. Hoves gård over Foldbjerg i lige retning over hedens højdedrag til et punkt i nærheden af stationen. Hvad det vil sige, at posten dagligt har halvanden mil længere at køre, kan jo udtrykkes i kroner og øre. Det bliver vel nok en smuk lille sum årligt, men for de tusinder af private, der skal vejen frem mellem år og dag, kan ikke gives et så bestemt udtryk, men for dem vil det selvfølgelig andrage en langt betydeligere sum. Særlig god hedejord Men så kommer dertil et moment, der vel er værd at overveje, nemlig det, at den nys nævnte lige vej sandsynligvis vil kunne anlægges noget billigere, end den gamle kan istandsættes. Jeg har hørt en sagkyndig mene, at den nye vej vil koste mindst 4000 kr. mindre at anlægge end den gamle at regulere - ekspropriation ikke medregnet. Nu kan der spørges: Ja, men hvad vil ekspropritationen koste? Dertil svares: Ikke meget, da vejen for den langt overvejende del vil komme til at gå over uopdyrket hede. I øvrigt skulle det være forunderligt, om ejerne ikke hellere end gerne skænkede jorden, da den ved anlægget af vejen vil få en ret betydelig værdi, hvilket den ikke har nu. Det ville heller ikke være uden betydning for kommunen, om nogle hundrede tønder land fortrinlig hede blev opdyrket, så det er en yderligere anbefaling til at søge en vej anlagt som den ovennævnte, da det foruden at være til stor gavn for ejerne af den strækning, den kom til at passere, ville være indirekte meget fordelagtigt for kommunen. (I en note tilføjes: ”Da den her omtalte hede er af særlig god beskaffenhed og velegnet til dyrkning, er det betragtet som en selvfølge, at den vil blive opdyrket, når den bliver inddraget i kommunikationen (trafikken, red.), hvilket den ikke er nu, da den ikke støder op til nogen vej.”) Hensigten med nærværende linjer er derfor at bede såvel Vestervig Sogneråd som andre, der har indflydelse på spørgsmålets afgørelse, herunder amtsrådet, om at overveje nøje, om det ikke ville være et utilladeligt stort fejlgreb at regulere den nævnte vej i stedet for at bygge en ny mellem Hurup og Vestervig. Skønt ikke boende i Vestervig, hører jeg ikke til dem, at denne by eller omsætningsplads vil forsvinde, eller ønsker den en besværligere tilværelse end nødvendig. Men just derfor håber jeg, at man vil tage dette bidrag til den omhandlede sags bedste løsning under velvillig overvejelse og frem for alt ikke tro, at de forhold, jeg har været nødt til at berøre, er fremsat af nogen anden grund, end fordi jeg har troet det nødvendigt for forståelsen af selve sagen.” Ja, et partsindlæg må det jo siges at være. Og fremsat under mærke - måske kendt, måske ikke - i egnens daværende eneste avis, den højreorienterede, senere konservative Thisted Amts Avis. Venstreavisen, den af Christen Berg stiftede Thisted Amtstidende (som Thisted Dagblad hed indtil 1970), kom først til 2. oktober 1882 - efter Thybanens åbning. @Byli.9.special.bund:Af Villy Dall villy.dall@nordjyske.dk

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst