Dyr

Dådyr i efterårsskoven

Der kommer stadig flere dådyr i Nordjylland. De opleves nemmest i Bangsbo Dyrehave ved Frederikshavn

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

En dådyrkalv viser et af dådyrets vigtigste kendetegn - de tre sorte striber og den hvide bagdel, der kaldes spejlet. Man siger populært, at der står 111 i bagdelen på dådyr.

Efteråret er højtiden i Bangsbo Dyrehave ved Frederikshavn. I september er der krondyrenes brunst, som er attraktionen hos de mange skovgæster. I månedsskiftet oktober-november er det dådyrene, som de besøgende kommer for at opleve. - Bangsbo Dyrehave er det mest populære bynære naturområde i Frederikshavn, fortæller naturvejleder Bo Storm, Frederikshavn Kommune. Bangsbo Dyrehave ligger lige ved siden af den gamle Bangsbo Herregård, som i dag er museum. Dyrehaven er ret lille - kun 51,5 hektar, men på trods af den beskedne størrelse er den stor nok til at give de besøgende storslåede oplevelser. - Vi har 35 krondyr og 25 dådyr. Dyrene er vant til mennesker, og derfor kan vi lettere formidle dyrene og samtidig give publikum nogle gode oplevelser, end vi kan med hjortevildt i den vilde natur, fortsætter Bo Storm. Da Frederikshavn Kommune etablerede dyrehaven i 1978, blev krondyrene indkøbt fra Jægersborg Dyrehave ved København, mens dådyrene kom fra den lille Marselisborg Dyrehave ved Aarhus. Siden da er Bangsbo Dyrehave stille og roligt blevet stadig mere populær. I dag er det ikke kun frederikshavnere, men også naturinteresserede fra andre dele af Nordjylland, som besøger dyrehaven. Især i hjortenes brunsttid, der indledes i september, hvor de store kronhjortes dybe brøl kan høres hver morgen og aften. Her i månedsskiftet oktober-november er det dådyrene, der er i brunst. Det er en noget mere stilfærdig affære, da dåhjortene ikke brøler på samme måde som kronhjortene - og når det sker, er det med en overraskende spinkel og lidt snorkende stemme. I stedet har dåhjortene en brunstplads, hvor de kan udkæmpe drabelige kampe. - Vi oplevede for nogle år siden to store hjorte, som hang sammen med gevirerne, fortæller Bo Storm. I den store Jægersborg Dyrehave ved København mødes hele bestanden på 1800 dådyr i denne tid på den samme brunstplads. Her kan man opleve et storslået sceneri, når de store dåhjorte mødes, mens de med nikkende bevægelser ser hinanden an, inden de mødes i en duel, hvor de banker sammen - gevir mod gevir - i en spektakulær kamp, der som regel hurtigt ender med, at den svage part løber sin vej. Også i Bangsbo er der en brunstplads, men her foregår det hele i noget mere beskeden målestok. Det er derfor sjældent at se kampe mellem de store dåhjorte. - Bangsbo Dyrehave er desværre lige lille nok i forhold til, at dådyrene kan udfolde hele deres adfærd, siger Bo Storm. I Bangsbo Dyrehave holdes antallet af dådyr på et stabilt niveau, da dyrehaven jo er indhegnet, og derfor har en begrænset bæreevne. I Nordjylland er der også en lille dyrehave i Slotved Skov ved Sindal, hvor man ligeledes kan opleve dådyr. Ligesom i Bangsbo er det dyr, som er indhegnede og dermed ikke rigtigt vilde - men som dog ikke er tamme som i en hjortefarm. I den "rigtigt vilde" nordjyske natur - uden for de indhegnede dyrehaver - er antallet af dådyr støt stigende. Traditionelt har antallet af dådyr været lavt i Nordjylland sammenlignet med Østdanmark, men i de senere år er der sat dådyr ud flere steder - bl.a. i Dronninglund Storskov. At dyrene er udsatte og dermed ikke helt naturlige adskiller dem dybest set ikke fra andre danske bestande af dådyr. Asiens hjort er blevet dansk Dådyret har været her så længe, at det forlængst har fået permanent opholdstilladelse, men dådyrene er ikke en en naturlig del af den danske natur. Det er en indført art. Det er ganske vist længe siden, men oprindeligt hører dådyret til i Tyrkiet og de tilgrænsende dele af Lilleasien. Dådyret fandtes ganske vist naturligt i det meste af Europa - herunder også i Danmark - i Mellemistiden, men under Istiden uddøde det i hele Europa, da den fremadrykkende is rykkede rundt på Europas klimazoner. Heldigvis overlevede dådyret i Mellemøsten. Allerede oldtidens grækere genindførte dådyret til de græske øer og dermed til Europa. Da Romerriget erobrede Antikkens græske småstater, stiftede de jagtglade romere også bekendtskab med dådyret, og derfor blev dådyret allerede for 1500-2000 år siden udsat af romerne i store dele af Sydeuropa. I Danmark er dådyret med sikkerhed kendt siden 1200-tallet, hvor det blev sat ud som jagtvildt til konger og adelsmænd. I dag er Asiens hjort forlængst blevet dansk. Den findes nu i det meste af af landet, bortset fra Vestjylland. Bestanden er størst i de sydlige og østlige dele af landet, mens den er mere fragmenteret i Jylland. I jagttiden nedlægges der årligt omkring 5000 dådyr i Danmark. Udover den vilde bestand findes dådyrene også i både dyrehaver og i hjortefarme. I 1980'erne var der op mod 13.000 dådyr i hjortefarme i Danmark, men siden da er antallet af hjortefarme og dermed også antallet af dådyr i farmene kraftigt reduceret.