Daarbak køber Laustsen Promotion

Mogens Daarbak A/S har købt Laustsen Promotion efter ejerens pludselige dødsfald i november

Mogens Daarbak A/S lå allerede i forhandlinger med Laustsen Promotion om en overtagelse af Tom Laustsens livsværk. Opkøbet sker dog under lidt andre forudsætninger end ønsket, da opkøbet bunder i, at Tom Laustsen pludseligt gik bort i november sidste år. Arkivfoto:
Mogens Daarbak A/S lå allerede i forhandlinger med Laustsen Promotion om en overtagelse af Tom Laustsens livsværk. Opkøbet sker dog under lidt andre forudsætninger end ønsket, da opkøbet bunder i, at Tom Laustsen pludseligt gik bort i november sidste år. Arkivfoto:

Mogens Daarbak har opkøbt Laustsen Promotion. Opkøbet sker efter Tom Laustsen, tidligere indehaver af Laustsen Promotion, pludseligt gik bort 22. november sidste år.

Firmaerne havde dog tidligere forhandlet om en overtagelse af Tom Laustsens livsværk.

Omstændighederne gør købet til en ambivalent oplevelse for alle parter, fortæller direktør i Mogens Daarbak A/S, René Daarbak, der tilføjer, at alle er fast besluttede på at skabe et godt samarbejde med respekt for Tom Laustsens visioner, virksomhed, kunder og medarbejdere.

- Salget af Laustsen Promotion til Mogens Daarbak A/S er den rigtige beslutning, der sørger for, at virksomheden lever videre i nye rammer, siger søn af Tom Laustsen, Mathias Laustsen, som udtaler på vegne af familien.

Efter overtagelsen i januar 2017 vil Laustsen Promotion indgå som et binavn til Mogens Daarbak A/S, og virksomhedens to medarbejdere, Merete K. Haurum og Louise Vejrup, vil fortsætte deres arbejde i virksomheden - dog et par meter længere nede ad Gugvej i Aalborg, hvor de kommer til at sidde sammen med deres nye kollegaer i Mogens Daarbak A/S.

Merete K. Haurum vil således fungere som daglig leder i den nye promotionafdeling i Mogens Daarbak A/S, hvor hun og Louise Vejrup i tæt samarbejde med salgsstyrken vil videreføre den vigtige kundekontakt og fortsat hjælpe virksomheder med at skabe bedre resultater gennem profilering. I forbindelse med den nye promotionafdeling i Mogens Daarbak A/S vil der også blive oprettet et showroom, hvor kunder har mulighed for at se de forskellige produkter.

Daarbak får større styrke

Opkøbet betyder for Mogens Daarbak A/S, at sortimentet af reklame- og gaveartikler udvides markant for at styrke og supplere det eksisterende salg af grafiske artikler samt firmagaver og julegaver til erhvervslivet.

Nye muligheder for egen import fra østen skal, i kombination med et bredt netværk af leverandører, sikre en stærk plads i markedet for produktgenereret branding.

- Vores ambitioner er store, og vi er overbeviste om, at Mogens Daarbak A/S og Laustsen Promotion er det helt rigtige match. Vi glæder os til at slå dørene op for et nyt og forbedret forretningsområde med branding og virksomhedsprofilering som fokus, fortæller René Daarbak.

Flytningen af Laustsen Promotion til Daarbaks lokaler på Gugvej vil ske inden udgangen af januar.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden