EMNER

Dårlig argumentation fra AC

Ifølge NORDJYSKE Stiftstidende 16.2. skulle selveste AC (Akademikernes Centralorganisation) som et væsentligt argument imod at afskaffe gruppeeksamen have anført, at der ikke findes nogen undersøgelse, der godtgør det umulige i at give differentierede, individuelle karakterer ved gruppeeksaminationer.

Hvis det er rigtigt, findes der altså heller ikke undersøgelser, der godtgør, at noget sådant er muligt. Og det sidste er vel det værste. For burde netop ikke universiteter om nogen være forpligtet til at bygge på videnskabelig dokumenterbar grund. En del af vore universiteter, herunder Aalborg Universitet og RUC, benytter altså gruppearbejdsformen og gruppeeksamen uden nogen form for undersøgelsesmæssig funderet godtgørelse af, om det overhovedet er muligt at give individuelle karakterer ved denne form for eksamen. Og det bryder man sig altså ikke om, at verden uden for universiteternes tykke mure interesserer sig for, selv om man erklærer, at "samfundet (bør) interessere sig for relevansen og kvaliteten af vores uddannelser." Men hvorfor overhovedet bevare gruppearbejdsformen som fundament for et universitet? Studentersamfundet ved Aalborg Universitet anfører her, at "det afgørende incitament til at samarbejde i grupper vil forsvinde med den foreslåede ændring (at gruppeeksamen erstattes af individuel eksamination). Det er altså gruppeeksaminationen, der holder liv i gruppearbejderne. Forsvinder gruppeeksaminationen, forsvinder gruppearbejderne - eller i hvert fald interessen for og incitamentet til gruppearbjedsformen - også. Eller anderledes talt: Der findes ingen grund til, at man på et universitet arbejder i grupper, ud over at man engang skal til en gruppeeksamen. Hvis der nemlig fandtes andre mere relevante grunde til at arbejde i grupper, skulle man tro, at man nok på universitetsplan skulle kunne overbevise voksne studerende om gruppearbejdsformens relevans ud over lige det, at man engang skal til en gruppeeksamen. Noget tyder imidlertid på, at universiteterne er grebet af den samme syge, som folkeskolen i de her dage, hvor en folkeskolereform er på trapperne, synes at lide af: Skrækken for, at nogen uden for murene skal få for meget indblik i, hvad der foregår inden for murene. Som det udtrykkes: Samfundet skal "ikke kigge os over skuldrene." Samfundet må hjertens gerne betale. Også helst mere rigeligt, end det gør nu. Men det skal ikke bryde sig om at kigge os over skuldrene eller i kortene og interessere sig for, hvad pengene bruges til. Trods denne mere end elendige argumentation for bevarelse af gruppeeksamen på universitetsplan er det dog lykkedes at bevæge regeringen til at underminere sit eget krav om individuel eksamination ved at frafalde kravet om, at man ved eksamen skal kunne se, hvad hver enkelt har bidraget med til den samlede rapport. Kort sagt, der skal ikke udarbejdes en såkaldt ansvarsliste, der selvfølgelig må være en nødvendig forudsætning for en individuel karaktergivning. Og så falder regeringens forsøg på at bringe fornuft ind i universitetsverdenen unægtelig til jorden.