Dårlig integration vil koste virksomheder dyrt

København, søndag /ritzau/ -------------------------- Præcisering i første linje ---------------------------- Grafik følger ---------------- Mere end 90 procent af de små og mellemstore virksomheder gør ikke noget særligt for at ansætte indvandrere og fremme integrationen i det danske samfund. 84 procent af dem har end ikke planer i den retning. Dertil kommer, at over halvdelen slet ikke har indvandrere ansat. Det fremgår af en omfattende undersøgelse, som landets største erhvervsorganisation Handel, Transport og Service (HTS) har foretaget blandt sine medlemmer. Men virksomhederne skal tage integrationen af indvandrere på arbejdspladserne alvorligt, ellers risikerer de at mangle arbejdskraft i fremtiden, lyder advarslen både fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og HTS Arbejdsgiverforeningen. - Det her handler om cool business. Hvis arbejdsgiverne vælger ikke at tage stilling, så får de problemer med at rekruttere den nødvendige arbejdskraft i fremtiden. I sidste ende betyder det faldende produktion, siger arbejdsmarkedskonsulent i DA Benjamin Holst. Konsulent i HTS Arbejdsgiverforeningen Torben Hemager peger på, at det kræver holdningsændringer blandt virksomhedernes danske ansatte: - Virksomhederne bør skabe en politik og en kultur på de enkelte arbejdspladser, så de undgår problemer. Der er altså en række ansatte, der skal acceptere og forstå personer med en anden kulturel baggrund, som pludselig vil stille helt anderledes krav til arbejde og fritid. Hvis det ikke lykkes, så kan det blive svært at drive et firma i fremtiden, siger Torben Hemager. Han nævner ramadanen, ferievaner og opfattelser af, hvad service er, som mulige konfliktområder, og mener kun, at de kulturelle sammenstød kan løses, hvis virksomhederne er forberedt på dem. Selv om mange virksomheder har forstået alvoren af at gøre en aktiv indsats for at ansætte og integrere nydanskere, mener DA-konsulent Benjamin Holst, at der stadig er en stor del, der skal indstille sig bedre på fremtiden. - Når 12-15 procent af fremtidens arbejdsstyrke er indvandrere og vi samtidig får stor mangel på arbejdskraft, så er det klart, at der også bliver rift om indvandrerne. Derfor er det helt afgørende, at virksomhederne tager stilling til problematikken, siger Benjamin Holst. Fremtidsperspektiverne er dystre, hvis integrationen mislykkes. Set over de næste 40 år falder arbejdsstyrken ifølge DA med omkring 350.000, mens antallet af danskere udenfor arbejdsstyrken stiger med 250.000. Kort sagt: Der bliver mangel på arbejdskraft og flere udenfor arbejdsmarkedet skal forsørges af færre erhvervsaktive. I reelle tal betyder det, at regeringen hvert år skal finde knap 30 mia. kroner ekstra på finansloven, hvis velfærdsniveauet skal opretholdes. Konsulent i HTS Arbejdsgiverforeningen Torben Hemager mener, at en vigtig del af integrationsprocessen skal starte i kommunen, som i langt højere grad end i dag skal formidle kontakten mellem virksomheder og indvandrere, men han erkender, at virksomhederne selv må lære at tackle de udfordringer integrationen bringer. HTS er med sine omkring 30.000 medlemmer ellers traditionelt en af de brancheforeninger, der har den største andel af indvandrere ansat. Alligevel er der ifølge Torben Hemager lang vej igen, før HTS's medlemmer har lært at omstille sig. - Som organisation har vi pligt til at informere og hjælpe medlemmerne i integrationsspørgsmålet, siger han. Derfor har organisationen sat gang i en række projekter, som i sidste ende skal inspirere erhvervslivet til at interessere sig mere for integrationen. Blandt andet forsøger man i samarbejde med busbranchen at opgradere indvandreres kvalifikationer, så de i fremtiden også kan varetage lederposter. Med den indsats håber HTS, at andelen af virksomheder, der gør noget aktivt for at løse integrationsproblemet stiger. - Hvis du spørger mig om et år, så håber jeg ikke, at der stadig er mere end 90 procent af virksomhederne, der ikke gør en aktiv indsats. Hvis det ikke ændrer sig, så bliver de taget med bukserne nede om knæene om ganske få år, siger Torben Hemager. /ritzau/