Dårlig løn holder unge fra forskning

Gør det mere attraktivt at blive forsker, anbefaler arbejdsgruppe

KØBENHAVN:Mens rektorerne på landets universiteter har sikret sig lukrative lønninger på den rigtige side af en million, står det anderledes sløjt til med forskernes lønninger. Siden 1995 er lønnen for universitetsforskere og sektorforskere sakket bagud i forhold til de statslige kolleger i centraladministrationen, så der i dag er en forskel på ti procent. Det gør det mere end svært at overbevise de unge talenter om, at de bør vælge forskervejen, mener seniorforsker Kamma Langberg fra Center for Forskningsanalyse. Hun har siddet med i en arbejdsgruppe under forskningsminister Helge Sander (V), som har analyseret barriererne for at vælge en forskerkarriere. To af de helt store barrierer viser sig at være lønnen og jobusikkerheden, fordi en forskerspire først skal igennem tre års ph.d efterfulgt af en tre års adjunkt-stilling, før vedkommende måske kan få en fast stilling som lektor. - Når lønnen ikke modsvarer jobusikkerheden, vælger mange i stedet en karriere i det private eller i udlandet, siger Kamma Guldberg og henviser til, at 50 procent af phd.-kandidaterne har forladt universitetsverden fem år senere. - Vi har altså svært ved at fastholde de bedste hjerner, som ellers er nødvendige for at uddanne næste generation. Konsekvensen bliver på længere sigt dårligere forskning og dårligere uddannelser, siger Kamma Guldberg. Forskere på pension Hun bakkes op af formand for Dansk Magisterforbund, Ingrid Stage, som også har siddet med i arbejdsgruppen. - Problemet bliver værre af, at vi inden for de næste fem år har en stor gruppe forskere, som går på pension. Derfor bliver der for alvor kamp om de gode hoveder, og der kan vi ikke leve med, at universiteterne ikke kan tiltrække de allerbedste, siger hun. Venstres forskningsordfører Torsten Schack Pedersen erkender, at det er svært for universiteterne at hamle op med det private erhvervsliv. - Hvis de kloge hoveder også skal blive i det offentlige, så er vi nok også nødt til at forholde os til, at vi er i en situation, hvor lønnen spiller en rolle, siger han og peger på, at regeringen i globaliseringsoplægget derfor foreslår universiteterne at oprettte ’superprofessorater’ eller stjerneprogrammer for de bedste forskere. De fleste af landets universiteter har da også skrevet det ind som et mål i deres udviklingskontrakter. Socialdemokraternes forskningsordfører Rasmus Prehn mener derimod, at hele sektoren skal have et løft, så lønnen som minimum kommer op på niveau med resten af den offentlige sektor. - Det er lidt dobbeltmoralsk, at man på den ene side råber op om at være et videnssamfund i verdensklasse, og på den anden side gennem de sidste mange år har udhulet lønningerne for dem, der skal bære det frem, siger han.