Dårlig løsning

Sundhedsfaglig direktør skriver i dag om de klinikker, "som vi skal vænne os til". Jeg synes ikke, at det klæder direktøren at skrive sådan.

Læger 29. september 2011 06:00

Det at lægerne er fast ansat er jo et fortolkningsvurdering, da de "fastansatte" læger er meget vikaragtige, f.eks. når flere af dem kun er ansat en måned. Da jeg (desværre) er kronisk patient, sidder jeg tit i venteværelse da jeg har behov for kontrol, heldigvis klarer de dygtige sygeplejerske dette. Og der hører jeg, hvad folk taler om, bl.a. alle de forskellige læger, der er, ja, jeg ser jo selv alle de forskellige læger, der kalder patienterne ind. Man kan spørge, hvorfor vi ikke har flere læger? Er det regionerne, som har nægtet at se behovet i tide? har man forhindret flere lægestuderende at komme til? Eller ser man igennem fingre med at forskning er mere attraktiv end mennesker? Uanset hvad så er det en dårlig løsning med alle de vikarer, der er jo ikke tid til at sætte sig ind i den enkeltes forhold, "de gamle læger" kendte meget mere til deres patienter. Så længe man er ung og for det meste rask, da er det jo ligegyldigt, hvem man taler med, de få gange der er behov for en læge, men jo ældre man bliver desto mere behov er der for en fast kontakt. Det er det samme på hospitalet, hvor mange vil gerne opereres for en alvorlig sygdom af en uerfaren? Da foretrækker vi da bestemt den rutinerede læge.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...