Dårlig lyd i mange Mp3-afspillere

EMNER 1. juni 2005 06:00

Meget musik på lidt plads - men lyden imponerer ikke. Det er konklusionen på en test af mp3- og mp4-afspillere, som Forbrugerstyrelsen har lavet. Forbrugerstyrelsen har testet 24 mp3-afspillere og tre mp4-afspillere, og kun tre af de afspillere får bedømmelsen "god" for lyden. En mp3- eller mp4-afspiller indeholder en bærbar digital hukommelse, som kan rumme mange timers musik i så lille et format, at afspilleren kan fylde og veje mindre end en chokoladebar. Testen viser også, at der ikke er sammenhæng mellem pris og kvalitet. Mp4-afspillerne er generelt de dyreste, mens en god mp3-afspiller fås for en god tusindkroneseddel.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...