Dårlig muslingesmag

Man får uvægerligt en dårlig smag i munden, når man læser DTU Aquas kluntede forsøg på at skabe videnskabelig redelighed – med belæg for, at det nærmest er gavnligt for Limfjordens naturtilstand, at der med jævne mellemrum kommer et tungt jernredskab hen over fjordens bunden og skraber bundlag af muslinger og andre af fjordbundens dyr og planter op.

EMNER 1. oktober 2008 06:00

Det første store muslingefiskeri med skrabende redskaber indtraf under Anden Verdenskrig. I 1940'erne hungrede det krigsførende Tyskland efter alle former for føde-vareforsyninger. Dette bevirkede, at Limfjords-fiskerne i store dele af året begyndte at fiske blåmuslinger i Limfjorden. Den tids fiskeri foregik ude på blødbunden – på det dybere vand i fjorden. Kutterne var små og havde kun motorer med 15-20 hk, og skraberne var små. Limfjordsbådene nøjedes som regel med at hente en last på fire-seks ton pr. dag. Store, gamle muslingebanker havde man svært ved at få hul på med de små skrabere og den begrænsede motorkraft. Den tids redskaber og motorkraft var ikke i stand til på samme måde at flænse fjordbunden op, som det er tilfældet i dag. Efter krigen aftog muslingefiskeriet meget. Fremkomsten af nylonnet, større kuttere, kraftigere motorer og overfiskningen tillige med den tiltagende forurening bevirkede efterhånden en kraftig tilbagegang i det traditionelle konsumfiskeri. Nogle Limfjords-fiskere måtte søge ud af fjorden for at fiske, og nogle opgav erhvervet. I slutningen af 1970'erne og begyndelsen af 1980'erne var forholdene så dårlige for det traditionelle fiskeri i Limfjorden, at de tilbageværende fiskere måtte rigge om til muslingefiskeri for at kunne blive i erhvervet – nu med større kuttere og muslingeskrabere. Der opstod nu en næsten umættelig muslingeindustri. Banker af blåmuslinger, der har ligget urørt i årtier sammen med små og store stenrev, blev nu fjernet for at skaffe det ”blå guld”. Muslingebankerne på kanterne – de skrånende områder op mod lavtvandsfladerne – blev nu også skrabt op. Fjordbundens planter er revet op, og de jævnligt gentagne skrabninger hindrer, at ålegræsset igen kan rodfæste. Mulighederne for at finde skjul og føde for størstedelen af bundens dyr og fisk er ødelagt og fourageringsmulighederne for en del vandfugle er forsvundet. Tilmed er det blevet sværere for muslingslaverne at finde noget at hæfte sig på nede på fjordbunden. Ålenes vinterhis områder i bløde muslingebanker, og andre fisk og bunddyrs årstids-vandringer mellem lavt og dybt vand er stort set ødelagt – og mulighederne for at genskabe Limfjordens tidligere ufattelige fiskerigdom er stærkt forringet. Når DTU Aquas konsekvensvurdering siger, at muslingeskrabning ikke skader fjordbunden, og at livet indfinder sig igen i løbet af et par år, er det ikke det uforstyrrede liv, men nok mulighederne for at skrabe der retableres. Konsekvensvurderingen er derfor ikke en sand habitat (levesteds) vurdering, men snarere en produktionsvurdering. ”Smagen af Nordjylland” er et markedsføringsslogan, der skal få folk til med glæde og god samvittighed at nyde produkter, som er skabt under økologiske og etiske forsvarlige produktionsmetoder – tilmed med et element af naturpleje. Fremsynede fiskere og erhvervsinteresser har udviklet dyrkning af muslinger på liner, således at blåmuslingerne kan høstes med en mere skånsom metode. På denne måde ville man kunne få den gode smag af Limfjordens muslinger tilbage – og overholde EU"s Natura-2000 intentioner om en alsidig natur i Limfjorden og et bæredygtigt fiskeri.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...