Dårlig økonomi begrænser chance for god uddannelse og job

Børn og unge fra socialt belastede områder har markant ringere chancer end velhavendes børn for at få en god uddannelse, og de bliver ofte boende i de områder, de er vokset op i

AALBORG:En dårligere uddannelse og ringere chancer for at komme væk fra det område, de er vokset op i. Det er generelt betingelserne for personer, der er vokset i de områder, hvor indkomsterne er lavest. Især på uddannelsesområdet er det tydeligt, at der er stor forskel på, om de studerende er vokset op i et velhaverkvarter, eller om deres barndom er foregået i de områder, hvor indkomsterne er lavest. Det fastslår sociolog og forsker Morten Ejrnæs, Aalborg Universitet. - Der er ingen tvivl om, at et liv præget af mangelsituationer giver sig udslag i, at børnene ikke får de samme udviklingsmuligheder som de, der bor i andre områder, siger Morten Ejrnæs. - Der er for eksempel betydelige skævheder, når man ser på rekrutteringen til uddannelsessystemet. Unge fra de områder, hvor indtægten er lavest, har støre risiko for at droppe ud af uddannelsessystemet, tilføjer forskeren. Skævvridning Morten Ejrnæs forklarer, at skævvridningen allerede begynder i folkeskolen. De børn, der lever i områder med de laveste indkomster og det laveste uddannelsesniveau, bliver i mange tilfælde ikke lige så intellektuelt stimulerede og kan derfor ikke tilegne sig den samme viden som de bedre stillede klassekammerater. De har også større risiko for at blive mobbet, fordi de ikke har det rigtige tøj på, og nogle af dem må arbejde som bud eller have andre småjobs, som er med til at tage fokus fra undervisningen. - Når det gælder uddannelse, kommer det til at præge én, hvilket hjem man kommer fra. Selv om børnene måske er lige intelligente, har de langt fra de samme chancer for at nå langt i uddannelsessystemet, påpeger Morten Ejrnæs, der mener, at der skal arbejdes mere målrettet mod at give alle børn de samme muligheder i skolesystemet. Sociologen understreger dog, at der er mange tilfælde, hvor børn og unge fra socialt belastede miljøer eller etniske minoriteter ikke lader sig slå ud og gennemfører en uddannelse på højt niveau. Føler sig fastlåste Ifølge Morten Ejrnæs er personer, der er vokset op i områder med lave indkomster, tilbøjelige til at blive i de samme områder, når de bliver voksne. - Familier med lave indkomster og familier på overførselsindkomster bor hyppigt i belastede boligområder, og de har ikke råd til at flytte. Det bliver et markant udtryk for, at de har begrænsede muligheder. De føler sig fastlåste, siger Morten Ejrnæs. Store nedskæringer Værst ser mulighederne ud for familier, der har været på kontanthjælp i mere end et halvt år og nydanskere på starthjælp. - De oplever store nedskæringer i de sociale ydelser. De er blevet fattigere i den seneste tid, og det betyder en markant indskrænkning af deres muligheder i det daglige. Disse familier har meget begrænsede livschancer, og deres børn har slet ikke samme chancer for at få gode uddannelser og job, siger Morten Ejrnæs. Forkert forestilling Han understreger imidlertid samtidig, at den almindelige forestilling om, at man arver forældrenes alvorlige sociale problemer som for eksempel misbrug, kriminalitet og vold er forkert. - Det er heldigvis en undtagelse, at man får sociale problemer af samme sværhedsgrad som ens forældrene. De fleste børn, som er vokset op i familier, hvor forældrene har alvorlige sociale problemer, gentager ikke deres forældres mønster. Morten Ejrnæs mener derfor, at det er meget forkert at bruge begrebet social arv til at forklare børn og unges fejludvikling og senere sociale problemer. Der er ikke grundlag for en sådan teori om elendighed. Morten Ejrnæs har sammen med sociologen Per Nørrung og statistikeren Gorm Gabrielsen udgivet bogen "Social opdrift – social arv", hvor de påpeger, at begrebet social arv bruges om både arv af uddannelse og arv af sociale problemer. Forfatterne kritiserer anvendelsen af begrebet social arv inden for socialvidenskab og socialt arbejde, men samtidig påpeger de, at der i Danmark stadig eksisterer stor økonomisk og uddannelsesmæssig ulighed, at fattige familier her og nu har problemer, og at børnene fra disse familier trives dårligere her og nu og på længere sigt har meget mindre chancer for at få uddannelse.