Dårlig opfindelse

For et par år siden havde jeg et voldsomt anfald af brok omkring støvsugning i huset (det har jeg nok også haft sidenhen). Jeg insisterede på mere hjælp. Når man har tre hunde, kræver det ekstra ordinær meget støvsugning.

Mit brok blev belønnet med en gave i form af en robotstøvsuger. Sikkert ud fra den tankegang, at en robotstøvsuger kunne redde husfreden. Det kunne den ikke. Efter en uges erfaring med robotstøvsugeren nåede jeg frem til den konklusion, at det var verdens mest elendige opfindelse. Nu har flere kommuner så besluttet, at hjemmehjælperens støvsugning hos de ældre, der ikke selv kan støvsuge, skal erstattes med en robotstøvsuger. Derfor debatteres det ivrigt - hvem der skal betale for robotstøvsugeren, de ældre selv eller kommunen? Og kan kommunen på lovlig vis tvinge de ældre til selv at betale for robotstøvsugeren? Det kan godt være, at betalingsspørgsmålet er interessant for kommunerne, men det er altså endnu mere interessant at se på, hvad en robotstøvsuger kan, herunder hvilke konsekvenser det kan have for de ældre at have mindre kontakt med "de varme hænder ". En robotstøvsuger kan ikke erstatte hjemmehjælperens støvsugning og heller ikke de "varme hænder". For det første kan den ikke klare hjørner eller svært fremkommelige steder. For den andet kan den heller ikke kravle op i sofaen og fjerne skidtet der. For det tredje går den konstant i stå, fordi den kører ind i et bordben eller andre "møbelfælder". Der kan heller ikke være sko, løse ledninger, hundetyggeben, tasker m.v., fordi de forhindrer robotstøvsugerens kørsel. Huset skal med andre ord være ryddet for løse genstande på gulvet. Måske skal de ældre have hjælp til det? Udover at kvaliteten af robotstøvsugerens støvsugning er særdeles ringe, så kræver det en vis spændstighed at betjene en robotstøvsuger. En robotstøvsuger minder om flad tallerken, der er ca. 15 cm høj og når den skal tømmes, så er det nødvendigt, at man bukker sig ned og tager den op. Det er der mange ældre, der ikke kan. Desværre så skal man tit bukke sig ned. Robotstøvsugeren er udstyret med en engelsktalende kvindestemme, der flere gange i timen fortæller, at nu skal robotstøvsugeren tømmes, og den kører ikke videre, før det er sket. Så tømmer man den, og så kører den videre for en kort bemærkning og forlanger at blive tømt igen. Mage til irriterende tingest skal man lede længe efter. Udover den ringe kvalitet af støvsugningen - så tager det syv lange og syv brede for robotstøvsugeren at støvsuge. Jeg vil heller ikke afvise, at lyden fra robotstøvsugeren og den engelsktalende kvindestemme kan drive nogen til vanvid. Det er enerverende at høre på. Min påstand er, at der skal et særdeles godt helbred til at omgås en robotstøvsuger og har man det, kan man lige så godt selv støvsuge. Det kan godt være, at der er finanskrise, men velfærdssamfundet er endnu ikke brudt sammen. Jeg synes, det er skandaløst at ældre med dårligt økonomi og dårligt helbred skal fratages hjemmehjælperens støvsugning og i stedet påtvinges en uduelig robotstøvsuger. Der er også politikere, der har argumenteret for, at de ældre kan bede pårørende eller venner og bekendte om at støvsuge Jeg er fuldt ud bekendt med, hvor vanskeligt det kan være at finde besparelser i den kommunale budgetlægning - men at spare på støvsugningen er at gå langt over stregen. Det er fint nok med hjælp til selvhjælp. Der skal bare ikke være så meget selvhjælp i kommunernes ældrepolitik, at det ender med at sende de ældre på plejehjem før tid. I et velfærdssamfund skal det være muligt for de ældre at få den nødvendige kommunale hjælp. Ældre og svagelige mennesker har også krav på et værdigt liv. Det er ikke værdigt, hvis hjælpen skal være afhængig af private almisser f.eks. ved at de ældre skal bede pårørende om hjælp. Spar i stedet for på de administrative timer, kontrollen og dokumentationen. Vores ældre medborgere har i høj grad brug for de "varme hænder". Tina Bømler er lektor på Aalborg Universitet ved Institut for Socialt arbejde og Sociologi. Hun har skrevet en række bøger om bl.a. samfundets skyggesider.