Gymnasiale uddannelser

Dårlig studentereksamen er ingen hindring

Jørn Utzon kunnevære blevet søofficer, men valgte arkitektvejen til stor glæde for mange

Arkitekter er heldigvis hurtigere end søofficerer. Ellers var Danmark efter al sandsynlighed gået glip af én af sine helt store succes'er i den store verden - Jørn Utzon. Aalborgdrengen bag det verdensberømte operahus i Sydney er nemlig ikke noget vidunderbarn, som fra starten har haft kurs mod storhed. Nok fik Jørn Utzon sin studentereksamen fra Aalborg Katedralskole som 19-årig i 1937, men det var ikke én af de eksminer, som skolen praler af overfor omverdenen. - Det var nok den ringeste eksamen i Danmark, lyder det med smil i øjet fra Jørn Utzons søn, den 59-årige Jan Utzon, som kan berette, at afskedsalutten fra skolen til hans berømte far var, at han havde valget mellem to ting: at søge ind som arkitekt eller søofficer. Heldigvis lå Kunstakademierts Arkiteksskoles optagelsesprøve en måned før søværnets ditto. Og den klarede Jørn Utzon med glans, hvorfor han kunne følge i sin fars fodspor og tage arkitektvejen fremfor at ende som søofficer. Sidstnævnte mulighed var ellers lang fremme for søspejderen fra Aalborg, som fik en del af sin lyst til havet fra faderen, Aage Utzons arbejde. Aage Utzon arbejdede for Aalborg Værft og er i dag mest kendt for den såkaldte Aalborgjolle, som han konstruerede i 1929, da sønnen var 11 år. Og faderens interesse smittede af på sønnen, som trivedes på vandet og som har taget en del af inspirationen fra det våde element med sig, hvilket blandt andet ses tydeligt i de sejlignende "muslingeskaller", som har givet operahuset i Sydney det særpræg, der har gjort det til én af australiens største turistattraktioner. Operahuset er til dato Jørn Utzons mest betydningefulde værk. Og det endda på trods af, at projektet aldrig blev helt gennemført på den måde, han havde tænkt sig. Da Utzon som kun 39-årig vandt konkurrencen om huset i 1957 havde han høje idealer for, hvordan huset skulle se ud. Den unge danske arkitekt havde i høj grad set på placeringen på havenfronten og ville give det et maritimt præg, hvilket bekom dommerne vel. Men i de næste ti år, hvor budgettet skred i høj grad, sloges han med bygherrer, politikere og den offentlige mening om at få sine visioner ført ud i livet. I sidste ende blev Utzon imidlertid taberen, og i 1966 måtte han forlade Australien- ja nærmest flygte - uden at have fået huset gjort færdigt i sin egen ånd. Siden har folkene i Sydney imidlertid bedt mesteren selv om at være med til at udvikle bygningens indre, så det passer til det ydre. I 1971 flyttede Jørn Utzon til Mallorca, sammen med hustruen Lis, der er fra Hjørring. Her har han for anden gang tegnet og bygget sit eget hus til stor beundring for omverdenen. Første gang var i 1951, hvor han byggede sit eget hus i Hellebæk i Nordsjælland. Siden da er det blvet til et utal af byggerier - og mindst lige så mange, der aldrig kom længere end til tegnebrættet. Blandt de mest kendte af sidstnævnte er kunstmuseet i Silkeborg, som Jørn Utzon gerne ville have bygget i niveau under jorden og et kæmpetårn, der skulle være Langelinies nye vartegn i København. Ingen af delene blev realiseret. Det blev til gengæld de såkaldte Kingohuse i Helsingør, Bagsværd Kirke og Terrasserne i Fredensborg, ligesom Jørn Utzon står bag stor arkitektur i blandt andet Iran og Kuwait. Fra mange sider betegnes Jørn Utzon ikke bare som den mest betydningsfulde arkitekt i Danmark i det tyvende århundrede, men som én af de mest betydninsgfulde i verden. Og under alle omstændigheder kan de 85-årige mand da også prale af at have arbejdet sammen med blandt andet finske Alvar Alto og amerikanske Frank Lloyd Wirght - eller også kan de prale af at have arbejdet sammen med ham. Trods de mange fine ord om Jørn Utzon og de mange titler, han er blevet tildelt i tidens løb, var det først i år, han modtog arkitekturens "Nobelpris", da han i Madrid blev tildelt årets Pritzker pris, den største hæder en arkitekt kan få. Èn af grundene kan være, at arkitekten aldrig selv har skrydet om sine værker. De har måttet tale for sig selv, mens manden bag dem har "gemt" sig i familiens skød. Jørn Utzon har alle dage været svær at få i tale for f.eks. journalister, men de, der har talt med ham kan melde om en humoristisk, varm mand, der brænder for sit arbejde. Og ifølge den ældste søn, Jan Utzon, er det er kraftig overdrivelse at kalde arkitekten sky, som nogle medier har gjort gennem årene. Utzon vil gerne tale, men han bestemmer selv med hvem.