Dårlig timing

Med fremlæggelsen af sin endelige rapport 20.8. er Arbejdsmarkedskommissionen ved vejs ende. Men timingen af kommissionens forslag er ikke blevet bedre siden september 2008, men dårligere.

Danmark står i dag med en dyb og langvarig økonomisk krise, der både kommer udefra og indefra. Og der er udsigt til fire-fem års økonomisk lavvækst, mens arbejdsløsheden må vurderes at stige til op mod 300.000. Når der i forvejen er stor og stigende arbejdsløshed, skaber det selvfølgelig ikke mere beskæftigelse at lukke efterlønsordningen ned eller svinge den økonomiske pisk over dagpengemodtagere og slet ikke, hvis man presser mennesker med i forvejen begrænset arbejdsevne tilbage på arbejdsmarkedet. Tværtimod, alternativet til efterløn, dagpenge eller fleksjob/førtidspension vil være at stille op i arbejdsløshedskøen. Arbejdsmarkedskommissionens fejl består ikke blot i ringe timing, men også i fejlagtigt valg af virkemidler. Ikke blot er det økonomisk formålsløst at forringe en række overførselsordninger for samfundets ældre og nedslidte, for de fyrede og for mennesker med begrænset arbejdsevne. Men en sådan strategi kan kun betegnes som at træde på dem, der i forvejen ligger ned. Arbejdsmarkedskommissionens forslag betegner et helt uacceptabelt brud med det hensyn til de svage, som er lakmusprøven på, om vi overhovedet kan tale om et velfærdssamfund. Vedr. førtidspension lægger kommissionen reelt lægger op til fortrængning af den egentlige førtidspension til fordel for en midlertidig ordning i discountudgave med betydeligt lavere ydelse. Konsekvenserne for de fra arbejdsmarkedet af helbredsgrunde udstødte vil være stærkt negative: Ikke alene vil de blive langtidsparkeret på et yderst lavt forsørgelsesgrundlag og med en uvis fremtid. De vil samtidig på trods af ringe arbejdsevne og dårligt helbred blive kastebold vedvarende ”opfølgninger og indsatser”, der skal retfærdiggøre fastholdelsen af dem i disse ”udviklingsforløb” og om muligt presse dem tilbage på arbejdsmarkedet. En sådan behandling af nogen af samfundets svageste kan vi ikke være bekendt. Det samme gælder Arbejdsmarkedskommissionens forslag vedr. fleksjob. Fleksjob har indtil nu været en succes, fordi den har sørget for, at en lang række mennesker kunne blive på arbejdsmarkedet på trods af reduceret arbejdsevne og på samme overenskomstvilkår som de almindeligt beskæftigede. Men Arbejdsmarkedskommissionen vil forringe lønnen i fleksjob markant og dermed reducere fleksjobbere til et arbejdsmarkeds B-hold. Den virkelige hensigt med denne devaluering af ordningen kan kun være at stikke at sabotere ordningen. Arbejdsmarkedskommissionen er i gang med et frontalangreb på det rummelige arbejdsmarked. Det skaber som sagt ikke mere beskæftigelse, tværtimod. Hvad skal forslagene så tjene til? Handler det i virkeligheden om, at man i den nyliberale lejr ønsker genskabt en ”sultens reservearmé”, der kan ånde de beskæftigede lønmodtagere i nakken og bidrage til at holde deres løn – og velfærdskrav i tømme?