Dårlige argumenter

EMNER 5. september 2002 08:00

Fra enkelte Skagboer er argumenterne om lukningen af sygehuset for dårlige. Der er Skagboer, der beklager, at de skal besøge deres syge familie eller venner på sygehuse i andre nordjyske byer, men ingen beklager, at det skulle tage et sekund for meget til Føtex i Frederikshavn, at de skal køre et par ekstra kilometer ekstra til A-Z i Hjørring, ej heller er det for dyrt, hvis der skal handles i Bilka i Aalborg. Vi skal i stedet for snakke fakta. Omgivelserne og behandlingerne på Skagen Sygehus er optimale for de brugere, der har være indlagte. Der er dygtige læger og sygehuspersonale, som kan der job til UG. Der findes ingen klager på område overhovedet. For Amtet vil der ikke være penge at spare ved nedlæggelse af en eneste seng i Skagen. Er du medlem af et politisk parti, og sidder der en repræsentant for dit parti i sygehus-udvalget i Amtet, så bør du tage kontakt til det menneske, som du har været med til at kæmpe for under valgkampen. Du har tillidsfuldt stemt på en person, som du regnede med, ville dit bedste. I yderste konsekvens bør du melde dig ud af det parti, som ikke længere arbejder for dine interesser kort og godt, så lærer de måske lektien, og ikke et sekund før. Hvor er Knud Størups sympati for de små fisker-samfund? Har han helt glemt at også mange skagboere ønskede ham i Amtet?? Til næste Amtsrådsvalg, hvis der bliver et næste, kan de byer, der i denne omgang har folkevalgte politikere i sygehusudvalget, tydeligt se at egne og ikke Amtets interesser varetages. Nemesis venter nemlig! Skagen skal i fremtiden kæmpe sig til status som frihandels-område. Momsen og skatten skal gå til politi, skole og sygehus, så bliver det måske også interessant at handle hjemme i Skagen. Der kan komme grænsevagter syd for Knasborg å, og vi kan vise Amtet og andre, som er ved at lukke Skagen by, at vi kan bedst selv.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...