EMNER

Dårligt signal fra Christiansborg

Vi kunne (7.6.) læse, at der er kommet nye rygeregler på Christiansborg. Der er i folketingets præsidium vedtaget, at der må ryges på alle enkeltmandskontorer og i rygebokse i folketinget. De er altså fritaget for den nye rygelov, der træder i kraft pr. 15. august 2007, hvor der ikke må ryges i alle offentlige indendørs rum.

Hvordan kan de som folkevalgte politikere indføre en rygelov som kun os ”dødelige” borgere skal efterleve burde de ikke gå foran som et godt eksempel? Jeg siger bare tak for kaffe! I Aalborg Kommune vil man nu også gå så lang, at det ikke er nok at skulle udenfor, når man vil ryge, nej, vi skal helt ud fra matriklen, det er fuldstændigt absurd, det er simpelthen et indgreb i vores personlige frihed, vi er blevet sat ud for døren, skal vi nu til at bevæge os ret langt fra vores arbejdsplads og henvises til et offentligt bus skur til udstilling som dyr i bur. Overtrædes loven, får vi én advarsel anden gang bliver vi fyret, så nu er nok nok. De fleste rygere har nok efterhånden accepteret at vi er sat uden for døren når vi vil ryge. Hvis de enkelte arbejdspladser sætter pris på deres medarbejdere hvad enten de er rygere eller ikke rygere burde de sætte et ryge rum op udendørs så vi kan stå i læ for vind og vejr, så genere vi ikke andre med passiv røg og hensynet er taget til begge parter hvor det som nu kun er envejs hensyn, og så skal vi selvfølgelig ikke jages ud fra matriklen det er simpelthen for grotesk. Så kære politikere på Christiansborg, når nu I er friholdt for rygeforbud, så må vi som almindelig dødelige borgere i samfundet sikres, via et påbud til kommunerne om ikke at jages ud for matriklen, samt at vi skal have et sted, vi kan stå i læ for vind og vejr, så skal vi rygende folk nok sørge for, at dørene bag os bliver forsvarligt lukket efter os, når vi går ud og ryger og dermed efterlever kravet om røgfrit rum.