EMNER

Dårligt sprog

TV:En aften i familiens skød. For første gang så jeg en udsendelse, som hedder "X-Factor". Der er selvfølgelig delte meninger om sangenes kvalitet. For mig at se og høre, er det skrål og skrigeri, men det er nu ikke der. jeg vil hen, det er til en af dommerne. Jeg kan ikke forstå, at vi skal tvinges til at give licens til sådan et sprogbrug. Magen til banden og svinen det danske sprog til, skal man lede længe efter, gad vide hvad manden tænker på, når han gang på gang siger "kraftedme". Hvis ikke DR og TV 2 skal kunne holde og tale det danske sprog rent, så ved jeg snart ikke. Jeg har indtryk af, at mange ser den udsendelse, så også derfor en forpligtigelse til at have et ordentlig sprog. Det kan ikke være fjernsynets opgave at svine det danske sprog til. Jeg synes, vi skal værne om det. Der er nok, der går i stykker nu om dage.