Dårligt svar på krise

Regeringen har fundet ud af, at der skal gøres noget for at undgå en eksplosiv stigning i arbejdsløsheden, men forslag om ufinansierede skattelettelser er ideologisk dårskab.

Ikke alene har alle hidtidige skattelettelser øget uligheden i samfundet. De er også et valg mellem mere velfærd eller mere privat forbrug. Når der tales om at kickstarte økonomien, så betyder mere privat forbrug en større import og usikker beskæftigelse. Mere velfærd giver med garanti flere i arbejde. Lene Espersen prøver bevidst at bruge krisen til sit ideologiske formål: Færre penge til velfærd, mens det private forbrug skal vokse, selv om det samtidig er det dårligst tænkelige svar på krisen.