Dæk for mindre formue stjålet

36 vinterdæk til lastbiller eller busser til mere end 100.000 kroner stjålet.

Dæk for en mindre formue er blevet stjålet lastbilfirmaet Stiholt i Thisted. Arkivfoto

Dæk for en mindre formue er blevet stjålet lastbilfirmaet Stiholt i Thisted. Arkivfoto

Hos lastbilfirmaet Stiholt på Vilhelmsborgvej i Thisted lykkedes det en - eller meget sandsynligt flere - ukendte gerningsmænd at stjæle 36 styk vinterdæk beregnet til lastbiler eller busser. Værdien af dækkene, som alle er af mærket Bridgestone, er vurderet til knap 109.000 kroner. Tyveriet er i følge Thisted Politi sket i en periode fra torsdag 2. februar til tirsdag 7. februar og er sket fra et aflåst og indhegnet område ved firmaet. Lastbil på spil De 36 dæk har en samlet vægt og et rumfang som betyder, at der med stor sandsynlighed er brugt en lastbil til at transportere dem væk, hvis det ikke er sket ad flere omgange. Indtil videre har Thisted Politi ikke mange spor at gå efter.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.