Naturkatastrofer

Dæmning skal være højere

Populær turistrute og smutvej mellem Øland og Gjøl skal bygges højere for at sikre mod oversvømmelse.

dæmningen mellem Øland og Gjøl, der fungerer både som dige og populær vej mellem fuglereservatet Ulvedybet og Limfjorden, skal bygges højere for at opfylde kravene fra Kystinspektoratet. I baggrunden fugleudsigtshuset og Øland. Foto: Grete Dahl

dæmningen mellem Øland og Gjøl, der fungerer både som dige og populær vej mellem fuglereservatet Ulvedybet og Limfjorden, skal bygges højere for at opfylde kravene fra Kystinspektoratet. I baggrunden fugleudsigtshuset og Øland. Foto: Grete Dahl

Den tre km lange Øland-Gjøl dæmning, der i dag er en populær turistrute og smutvej for lokale beboere, blev for snart 100 år siden anlagt for at sikre landbrugsarealerne mod Limfjordens indtrængen. Siden er der brugt betydelige summer på at vedligeholde og forbedre dæmningen. Det lokale digelag står for den daglige vedligeholdelse, men har gennem årene fået støtte fra stat, amt og kommuner til forbedring af dæmningen. Digelaget for Gjøl, Øland, Brovst og Aaby Sogne har nu brug for økonomisk støtte igen, da dæmningen skal bygges højere for at opfylde kravene fra Kystinspektoratet. - Dæmningen er med kun to meter over daglig vande det laveste af vore diger, siger digelagets formand, gårdejer Esben Fuglsang Nielsen, Gjøl. Hvis vi skal følge reglerne til punkt og prikke, skal dæmningen være mindst 2,25 meter høj. Dæmningen skal ikke blot bygges højere, men trænger også til at blive stabiliseret på siderne. Ved en kraftig storm for et par år siden måtte digeformanden og hans familie samt et andet bestyrelsesmedlem ud med sandsække for at hindre, at der skete brud på dæmningen i nærheden af slusen. Udgiften til både en højere dæmning og stabilisering af siderne kan digelaget ikke kan klare alene. Læs mere i NORDJYSKE Stiftstidendes Jammerbugt-sektion fredag.