Dæmning truet af højere vandstand

Studerende har regnet ud, at dæmningen ved Vejlerne bør forhøjes med 1,9 meter for at modstå klimaforandringer.

En isnende vind vil præge vejret i den kommende tid. Arkivfoto

En isnende vind vil præge vejret i den kommende tid. Arkivfoto

Ved stormen i januar 2005 steg vandstanden i Limfjorden så meget, at der blandt andet var oversvømmelse i Løgstør, og de kraftige bølger slikkede helt op over Bygholmdæmningen ved Vejlerne. Den situation kan opstå igen, og risikoen for at det sker vil øges kraftigt i de kommende årtier, i takt med klimaforandringerne. Det vurderer en gruppe studerende ved Aalborg Universitets ingeniøruddannelse i infrastruktur. De har i et projekt valgt at kigge på Bygholmdæmningen som eksempel og har regnet på konsekvenserne af højere vandstand og kraftigere storme. Konklusionen er, at dæmningen skal forhøjes med hele 1,9 meter, hvis man vil undgå, at vejbanen hyppigere vil blive overskyllet i fremtiden. Ifølge statistiske beregninger sker det en gang hver 55. år med den nuværende vandstand. - Det kan da være, at man i fremtiden vælger at sætte sikkerhedsniveauet ned og acceptere, at dæmningen tiere vil blive oversvømmet. Men hvis niveauet skal være det samme som i dag, skal den altså forhøjes med næsten et par meter, siger professor dr. techn. Torben Larsen fra Institut for Byggeri og Anlæg ved Aalborg Universitet. Han har været hovedvejleder for de studerende på projektet. En meter højere vand De studerende har taget udgangspunkt i tal fra Kystdirektoratet som angiver, at middelvandstanden vil stige på grund af klimaforandringer, og at den maksimale vandstand vil kunne stige endnu mere i ekstreme vejrsituationer. Op til godt en meter højere end det, vi kender i dag. I projektet regner de studerende med en meter. Det skal ses i forhold til, at der ved januarstormen i 2005 blev målt en forhøjet vandstand på 2,05 meter i havnen i Løgstør. Så kunne måleren ikke klare mere, men sandsynligvis nåede vandet højere op end det. Bygholmdæmningens højde er 2,74 meter over fjordens daglige vandstand. De studerende har lavet forsøg med, hvor højt bølger skyller op og konkluderer, at bølgernes højde vokser med cirka det dobbelte af, hvad vandstanden stiger. Hvis Bygholmdæmningen skal forhøjes for at modstå klimaændringer vil det koste mindst 100 millioner kroner, vurderes det i projektet. Torben Larsen understreger dog, at det ikke er de økonomiske beregninger, de studerende har lagt hovedvægten på. Projektgruppen består af Christoffer Kjær Bechgaard, Gudmundur Haflidason, Jeppe Vestergaard Kristensen, Line Degn Andersen og Thomas Møller Bering. - Bygholmdæmningen er valgt, fordi det er et godt og tydeligt eksempel. Men det er jo bestemt ikke det eneste sted, hvor den højere vandstand vil give problemer. I Løgstør bliver det meget værre, fastslår Torben Larsen. Inde bag Bygholmdæmningen, i fuglereservatet Vejlerne, vil vandstanden også stige. - Vandet kan jo ikke komme ud, når vandstanden i fjorden stiger. Det vil gælde mange lavvandede områder langs fjorden, påpeger Torben Larsen. Skal følge med op Personligt er han spændt på, om staten og kommunerne i de kommende år tager de tilstrækkelige forholdsregler for at kunne stå imod den højere vandstand. - Hvis vandet stiger, uden at vi gør noget, så bliver det rigtig slemt. Vi skal følge med op, siger han. Torben Larsen nævner adskillige eksempler på katastrofer, hvor digerne først blev forhøjet, efter at skaden var sket. Da Sydsjælland, Lolland og Falster i 1872 blev ramt af en stormflod, blev der derefter bygget store digeanlæg på Lolland og Falster, og i 1874 kom landets første lov om kystbeskyttelse, Lov om diger til beskyttelse mod havet. - Sidst vi gjorde noget større i Danmark var det fremskudte dige ved Tønder, som blev bygget, efter at man i januar 1976 måtte evakuere hele Tønder by, 15.000 mennesker, på grund af risiko for oversvømmelse, siger professoren og tilføjer: - Tønder blev ryddet på halvanden time, så det gik jo faktisk rigtig godt. Men man kunne godt have forudset, at situationen ville kunne opstå og have gjort noget inden, i stedet for bagefter.

Forsiden