Dag ét i Politi Himmerland (+TV)

Nye og gamle medarbejdere budt velkommen til ny/gammel politistation i Hobro.

Anna Grethe Jensen
Der blev stillet op til historisk fotografering da åbningen af Lokalpoliti Himmerland blev markeret på trappen til den gamle politistation på Adelgade 75 i Hobro i går. Foto: Lars Pauli
Politi 1. februar 2011 23:00
Se indslaget fra 24NORDJYSKE Lokalpoliti Himmerland med stor politistation i Hobro er en realitet. For at ingen skulle føle, at de var de nye, og de andre de gamle, der tog imod, bød lederen af Lokalpoliti Himmerland, vicepolitiinspektør Ole Kristensen, velkommen helt ude på trappen til den gamle politistation på Adelgade 75 på dag nummer ét tirsdag formiddag. Han ville hellere have budt inden for i et nybyggeri, men ønskede de fremmødte 35 al mulig held og lykke med det nye fællesskab og fortalte samtidig, at han har væddet om, at Hobro har en ny politistation 1. april 2012. I alt 73 politifolk og kontorpersonale har fået arbejdssted i Hobro samtidig med, at politistationen i Løgstør er reduceret til nærstation med kun ni medarbejdere. I Aars er der også fra i går åbnet ny nærstation med syv medarbejdere. Efter velkomsten blev døren til den fine, gamle politistation paradoksalt nok låst. En seddel på døren fortæller, at borgerne i kontortiden kan henvende sig på den anden side af gaden, på Adelgade 84. Men alle kvadratcentimeter i hjørner, kroge og kontorer skal udnyttes, for at der bliver plads til alle. Derfor har man valgt at flytte ekspeditionen til Adelgade 84, hvor der for få år siden var paskontor.
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...