EMNER

Dagens kampe ved EM i fodbold

Der venter et spændende opgør mellem Polen og Rusland tirsdag aften. Foto: Scanpix

Der venter et spændende opgør mellem Polen og Rusland tirsdag aften. Foto: Scanpix

POLEN/UKRAINE:Tirsdagens kampe ved EM i fodbold byder blandt andet på det gamle østblok-opgør mellem Rusland og Polen.

Tirsdag byder på følgende to kampe ved EM-slutrunden i fodbold:

Gruppe A: Grækenland-Tjekkiet
Tid: 18.00
Stadion: Municipal Stadium, Wroclaw
Dansk tv: DR1

Gruppe A: Polen-Rusland
Tid: 20.45
Stadion: National Stadium, Warszawa
Dansk tv: TV2

Om Grækenland-Tjekkiet
* Tjekkerne er under stort pres efter 1-4-nederlaget til Rusland i den første gruppekamp. Nederlaget var Tjekkiets største nogensinde ved et EM.
* Grækernes Sokratis Papastathopoulos sidder ude med karantæne, efter at han blev udvist i EM's åbningskamp mod Polen. Avraam Papadopoulos går glip af resten af EM på grund af en skade, mens Giorgos Fotakis ikke kommer i aktion i kampen mod Tjekkiet, også på grund af en skade.
* Tjekkiet har revanche til gode for de to landes seneste møde ved en EM-slutrunde. I 2004 chokerede Grækenland ved at vinde semifinalen 1-0 efter forlænget spilletid over et meget stærkt tjekkisk hold. Spillere som Petr Cech, Tomas Rosicky og Milan Baros var også med dengang for tjekkerne.

Om Polen-Rusland
* Polen har aldrig mødt Rusland ved en stor slutrunde. Ved VM i 1982 spillede Polen 0-0 i mellemrunden mod det daværende Sovjetunionen, hvilket sendte den politiske lillebror videre til semifinalerne på Sovjets bekostning.
* Polens sædvanlige førstemålmand, Wojciech Szczesny afsoner karantæne i opgøret mod russerne, efter at han begik straffespark og blev udvist i 1-1-kampen mod Grækenland.
* Ruslands Alan Dzagoev fører foreløbig EM's topscorerliste efter sine to mål mod Tjekkiet. Han må dog dele værdigheden med Ukraines Andriy Shevchenko og kroaten Mario Mandzukic.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.