Dagens kampe ved EM i fodbold

England har aldrig vundet en betydende kamp mod Sverige, mens Ukraine har haft svært ved at score mod Frankrig

Dagens kampe ved EM i fodbold

Fredag er der følgende to kampe på programmet ved EM i fodbold:

Gruppe D: Ukraine-Frankrig

Tid: 18.00

Stadion: Donbass Arena, Donetsk

Dansk tv: DR

Gruppe C: Sverige-England

Tid: 20.45

Stadion: Det olympiske stadion, Kiev

Dansk tv: TV2

Om Ukraine-Frankrig

* Ukraine jagter stadigvæk sin første sejr over Frankrig efter seks forsøg. Tre er endt uafgjort, og tre har Frankrig vundet.

* Frankrigs landstræner, Laurent Blanc, var med i begge 0-0 kampe mod Ukraine, da de to hold mødtes i kvalifikationen til EM i 2000.

* Det tog Ukraine fem indbyrdes opgør, før det lykkedes holdet at score mod Frankrig. Andrey Voronin kom på måltavlen i 2-2 kampen i Kiev i november 2007 forud for EM 2008.

Om Sverige-England

* Det er det 22. officielle møde mellem de to hold. Ni kampe er endt uafgjort, mens holdene har seks sejre hver.

* Sverige er ubesejrede mod England i deres indbyrdes EM-kampe, hvor det er blevet til to sejre og en uafgjort.

* Sverige har aldrig tabt en betydende kamp mod England med to sejre og fem uafgjorte. Deres seneste tre betydende møder er endt uafgjort.

* Da England slog Sverige 1-0 ved de to holds seneste møde i en venskabskamp i november sidste år, var det første gang i 43 år, at England tog en sejr.

/ritzau/